*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Riksbanken med mærkværdig men ventet renteforhøjelse

Riksbanken hæver som ventet reporenten fra -0,25% til 0% på dagens rentemøde

Selv om de samtidig nedsætter forventningen til inflationen til næste år – dog marginalt. Riksbanken signalerer endvidere, at reporenten holdes uændret de næste år.

Beslutningen er ingen overraskelse. Riksbanken har de seneste måneder signaleret forhøjelsen i dag, og den var også så godt som 100% indiskonteret i markedet. Derfor er markedsreaktionen også afdæmpet.

Men beslutningen virker noget mærkværdig, når man ser på tilstanden i svensk økonomi. Arbejdsløsheden er steget betydeligt gennem året, væksten er gået ned i løbet af i år. Og i vores prognose fra i går forudser vi en fortsat afdæmpet udvikling, ikke mindst fra en svagere udvikling på eksportmarkederne. Det er derfor i høj grad den indenlandske efterspørgsel, der skal trække den svenske økonomi. Inflationsforventninger er desuden faldet til et niveau under Riksbankens målsætning på 2%. En renteforhøjelse er derfor næppe er den rette medicin lige nu.

Særligt tre forhold synes at motivere Riksbankens medlemmer. For det første en bekymring for udviklingen i gældsoptagelsen iblandt svenske husholdninger. For det andet vil man gerne undgå for kraftige stigninger i bolig- og aktivpriser. Og for det tredje synes Riksbanken forhippet på at slippe af med negative renter.

Riksbanken er på den måde fanget i en afvejning mellem på den ene side prisstabilitet i form af sin egen inflationsmålsætning på og finansiel stabilitet på den anden side. I denne omgang forfølger Riksbanken altså finansiel stabilitet.

Vi venter ingen pengepolitiske ændringer i Sverige i 2020. Skulle det blive aktuelt virker en rentenedsættelse klart mest sandsynligt, da nedadrettede risici dominerer billedet på kort sigt.

Troels Kromand Danielsen

Tidligere cheføkonom i Nykredit

Relaterede Artikler