*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Forbedret global stemning smitter af på de danske forbrugere

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden steg fra 2,5 til 4,5 i januar.

Tager man højde for normale sæsonudsving, som Danmarks Statistik ikke korrigerer forbrugertilliden for, var den uændret i januar på 4,8. Forbrugertilliden ligger omkring gennemsnittet under opsvinget, der startede i 2013.

Dermed ser det ud til, at den bedre stemning, vi har set i den globale økonomi efter nytår, bl.a. med den indgåede Fase 1-aftale i handelsforhandlingerne mellem USA og Kina, også smitter af på danske forbrugere.

Men kunne have frygtet, at efterårets uro og risiko for en ny global vækstafmatning havde gjort danskerne mere bekymrede. Sådan er det ikke. Alle indikatorer, som forbrugertilliden beregnes på steg i januar. Forbrugernes er især positive omkring deres egen økonomiske situation, både i dag og om et år.

Forbrugertilliden viser med al tydelighed, at danskernes privatøkonomi er i forrygende form i øjeblikket. De rekordlave renter giver særligt de danske boligejere en solid rentebesparelse, og mange har desuden udnyttet de lave renter til at lægge lånet om. Det kan frigive nogle midler til at realisere forbrugernes ønsker, samtidig med at renten på boliglånet kan låses fast på en lav rente. Forbrugernes indkomster stiger pænt i disse år med fremgang i beskæftigelsen og lønstigninger, der ligger et godt stykke over den temmelig lave inflation – det får lønkronerne til at række længere. Alt i alt er situationen god for de danske forbrugere.

Dagens tal er en påmindelse om, at de danskere forbrugere også føler sig godt rustet, selv om der er udsigt til lidt mindre vækst i de kommende år.

Troels Kromand Danielsen

Tidligere cheføkonom i Nykredit

Relaterede Artikler