Lønstigningerne i byggeriet taber fart

I fremstillingserhvervene gik lønstigningstakten ned til 2,5% fra 2,6%, mens den i serviceerhvervene var uændret på 2,3%.

Lønstigningerne i fremstilling- og serviceerhvervene er langsomt kravlet op under opsvinget, men de er ret moderate sammenlignet med tidligere opsving. Men når man sammenholder dem med den meget afdæmpede udvikling i forbrugerpriserne, så har det betydet en ret markant fremgang i reallønnen, som har øget forbrugernes købekraft betydeligt.

I bygge- og anlæg fortsatte lønstigningstakten med at falde, og den ligger nu på 2,9% i 4. kvartal. Det er 0,5 procentpoint under 2018, hvor lønstigningerne var højest.

Farten er gået af byggeriet, og manglen på arbejdskraft er ikke så udtalt, som den tidligere har været. Det ses nu ret tydeligt i lønudviklingen, som er taget noget af over det sidste års tid.

Udsigt til højere lønstigninger i fremstillingserhvervene

I weekenden landede CO-industri og DI en aftale for den kommende treårige overenskomstperiode. Som et mindstelønsområde er aftalen blot en strømpil for lønstigningerne i fremstillingserhvervene i de næste tre år, da lønningerne aftales decentralt i virksomhederne. Men aftalen peger alligevel på lidt højere lønstigninger i de kommende tre år, end vi så under den seneste overenskomstperiode 2017 til nu.

Selv om der er udsigt til lidt højere lønstigninger i de kommende år, venter vi stadig, at de vil være beherskede og ikke i sig selv bringe lønkonkurrenceevnen over styr. Lønstigningerne i fremstillingserhvervene er gradvist øget fra omkring 1,5% i 2013 til omkring 2,5% i 2019. I den periode har lønstigningerne i Danmark været lavere end i udlandet, og blandt andet derfor er den danske lønkonkurrenceevne i god form.

Næste step i overenskomstforhandlingerne er normallønsområdet, hvor lønudviklingen aftales centralt. Her starter DI og 3F Transport med at forhandle en aftale på transportområdet på plads, som danner grundlag for de øvrige forhandlinger på normallønsområdet. På normallønsområdet aftales alle lønsatser og -stigninger ved de centrale overenskomstforhandlinger, og det er dermed en mere betydende rettesnor for lønudviklingen de kommende år end mindstelønsområdet.