*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Fortsat få tvangsauktioner trods stigning i januar 2020

Med 196 tvangsauktioner i januar 2020 mod 184 måneden før, er antallet af tvangsauktioner steget med 7% den seneste måned, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.

Trods stigningen i januar ligger antallet af tvangsauktioner fortsat på et lavt niveau, og derfor giver den lille stigning den seneste måned heller ikke anledning til bekymring. Antallet af tvangsauktioner har været nedadgående siden slutningen af 2012, hvor det senest toppede, men undervejs har der i enkelte måneder været stigninger.

Danskerens privatøkonomi har det rigtig godt i de her år, og derfor ser vi få huse, som ender på tvangsauktion. Beskæftigelsen er høj, indkomsterne stiger fornuftigt, inflationen er lav, og faldende boligrenter har gennem en årrække givet store besparelser i husholdningsbudgettet hos mange boligejere. De faldende renter betyder, at boligejere, der er blevet ramt af en privatøkonomisk knibe, har haft mulighed for at søge billigere finansiering. At vi enkelte måneder ser stigninger er ikke unormalt, og derfor heller ikke så bekymrende. Ser vi på det samlede antal tvangsauktioner de seneste 12 måneder, så skal vi fortsat helt tilbage til 2008 for at finde et år med færre.

Ser vi fremad, så forventer vi en fortsat positiv udvikling i danskernes privatøkonomi. Der er udsigt til høj beskæftigelse og indkomster, som stiger. Vi forventer samtidig et fortsat meget lavt renteniveauet og mange bolighandler i størstedelen af landets kommuner det kommende år. Det er derfor ikke urealistisk, at antallet af tvangsauktioner kan nå et nyk længere ned i 2020.

Mira Lie Nielsen

Boligøkonom: Rådgiver og inspirerer boligejerne om boligfinansiering, boligpriser og udviklingen på boligmarkedet.

Relaterede Artikler