*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Markant og vigtigt signal fra regeringen: "Vil afsætte de penge, der skal til”. Skattekisten står åben.

Regeringen har netop offentliggjort fire nye initiativer, der skal hjælpe dansk økonomi gennem den kommende periode, hvor Danmark mere eller mindre er lukket ned.

Inistativerne er alle rigtige at tage i brug nu, men den vigtigste udmelding er i virkeligheden, at hele den offentlige skattekiste står åben og klar til at blive brugt på at hjælpe økonomien gennem den næste tid, og at de nye tiltag sandsynligvis ikke er de sidste. Regeringen "vil afsætte de penge, der skal til”.

Det er vigtigt at holde øjnene på bolden lige nu og bruge de rigtige værktøjer. Og det gør regeringen også her. Nu handler det om at bære økonomien gennem denne ”pause”, hvor vi er på lavt blus. Ingen virksomheder bør lukke ned som en konsekvens af en pause i indtjeningen. Det sikrer nemlig, at der er jobs at vende tilbage til, når smitten er klinget af.

Tiltagene syner ikke af meget udgiftsmæssigt. Men det er heller ikke så vigtigt lige nu. Det vigtige er at begrænse, at virksomheder kommer i betalingsvanskeligheder. Og der gør regeringen ved at understøtte, at banker kan være ”first line of defence”. Er det ikke nok, kan der komme yderligere tiltag. Regeringen holder øjnene på bolden. Og det er vigtigt i den nuværende situation.

Initiativerne adresserer nogle de vanskeligheder, som virksomheder og lønmodtagere står over for. Det gør de ved at begrænse, at virksomheder kommer i betalingsvanskeligheder. Det gør de med to ben:

Det ene ben styrker bankernes mulighed for at yde kredit til virksomheder, der kommer i betalingsvanskeligheder, bl.a. ved at frigive den kontracykliske kapitalbuffer og indføre nye garantiordninger, der letter adgangen til kredit for den enkelte virksomhed. Det er to af initiativerne.

Det andet ben adresserer situationen mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Her gøres det lettere at skrue ned for de ansattes arbejdstid ved at gøre adgangen til supplerende dagpenge mere fleksibel. Derved kan man undgå afskedigelser og opretholde ansættelsesforholdet. Samtidig fjernes virksomhedens betaling af sygdomsperioden, hvis medarbejdere smittes med coronavirus eller kommer i karantæne. Det er de øvrige to initiativer.

Initiativerne i tirsdags var rettet mod nogle af de udgifter, som virksomhederne har til det offentlige. Med dagens tiltag fjernes yderligere udgifter til det offentlige (fx arbejdsgiverdelen af sygedagpenge) og bankernes mulighed for at yde kredit styrkes, så virksomhedernes øvrige udgifter kan betales. Og det er vigtigt. For de betalinger er jo andre virksomheders indtægter.

Troels Kromand Danielsen

Tidligere cheføkonom i Nykredit

Relaterede Artikler