*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Enigt og samlet folketing sender 40 mia. kr. afsted efter nødlidende virksomheder – og er klar til at bruge et trecifret milliardbeløb

Regeringen er blevet enige med Folketingets partier om den fjerde store hjælpepakke til dansk økonomi på godt en uge.

Flankeret af samtlige partiledere i Folketinget, har Finansministeren og Erhvervsministeret netop præsenteret end justering af den hjælpepakke, som regeringen fremlagde i går. Fx indføres det, at dagpengeperioden forlænges med de måneder, man er ledig under nedlukningen af Danmark op til tre måneder.

Alle partier i Folketinget sender dermed et meget stærkt signal: hele Folketinget er ombord, når det gælder hjælpen til danske virksomheder og lønmodtagere. Alle partier står bag regeringens løfte om at ville ”gøre hvad der skal til for at få Danmark gennem krisen”.

Med hjælpepakken sadler man om i politikken: man er klar med direkte støtte til virksomhederne udgifter. Indtil videre har strategien været at understøtte, at banker har kunne låne til de virksomheder, som ikke kunne afholde sine udgifter. Nu indfører regeringen kompensation for helt op til 100% af de faste udgifter for små virksomheder og virksomheder, der er særlig hårdt ramt.

Det er fornuftigt. Det sikrer nemlig for det første, at den økonomiske hjælp kan nå hurtigere frem til virksomhederne. For det andet bliver det lettere at gå i banken efter kredit, når udbruddet klinger af, fordi man ikke får opbygget lige så stor gæld, mens nedlukningen gælder.

Men den underliggende strategi fortsætter: man fortsætter med at kompensere for virksomhedernes udgifter. Det er også den rigtige strategi, for det helt essentielle i den nuværende situation er at sikre, at virksomheder ikke bukker under, mens vi går på vågeblus i økonomien.

Trecifret milliardbeløb kan bringes i spil
Et samlet Folketing står desuden sammen i et løfte om, at der er mere hjælp på vej, hvis der skulle

Det er fuldstændig uhørt mange penge, regeringen sætter i spil til økonomisk hjælp. Det understreger, at situationen er helt exceptionel. Men det er det rigtige at gøre. Det vil blive langt dyrere, hvis alternativet er en langvarig lavkonjunktur.

Man kan have delte meninger, om og i hvilket omfang økonomisk politik skal "udglatte" konjunkturer. Men et virusudbrud som dette er et godt eksempel på et stød, som økonomisk politik bør (forsøge at!) eliminere fuldstændigt.

Troels Kromand Danielsen

Tidligere cheføkonom i Nykredit

Relaterede Artikler