*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Coronaudbruddet gør ondt på erhvervstilliden

Erhvervstilliden i marts faldt for alle erhverv, på nær detailhandelen. Det viser tal fra Danmarks Statistik konjunkturbarometer for marts.

Erhvervstilliden falder slet ikke så katastrofalt, som vi har set det i fx de udenlandske PMI’er. Men det skyldes ikke, at danske virksomheder er immune over for coronaudbruddet. Det skyldes, at ni ud af ti svar er kommet ind før den 11. marts. Så udbruddets omfang har ikke været kendt for alle virksomheder i besvarelsen.

Lige som forbrugertilliden, så er de svar, der er kommet ind efter d. 11. marts væsentlig mere negative end dem, der kom ind før. Coronaudbruddet gør ondt på erhvervstilliden.

Især forventningerne til fremtidig produktion eller omsætning falder. Det gælder både byggeriet, industrien og serviceerhvervene. Selv om nedlukningen endnu ikke var en realisation for alle, så var virksomhederne varslet om, at udbruddet kunne forstyrre økonomien i stor grad. Selve produktionen og omsætningen i marts var ikke så hårdt ramt, da svarene blev indsamlet.

Selv hvis Danmark skulle åbne mere eller mindre op efter påske, vil virksomhederne få det svært
Sammen med forbrugertilliden i sidste uge markerer dagens tal starten på en perioden med ildevarslende nøgletal. Vi kan lige så godt forberede os på, at det her kommer til at gøre ondt.

Selv hvis Danmark skulle åbne mere eller mindre op efter påske, vil virksomhederne få det svært. I princippet kan en god del af det indenlandske salg komme op igen hurtigt. Men vi ser næppe fyldte biografer, teatre eller restauranter lige med det samme, selv om der åbnes.

De eksporterende virksomheder vil ikke nyde meget godt af, at Danmark åbne, hvis ikke eksportmarkederne åbner for afsætning eller produktion. Store dele af Europa slås stadig med smittespredning, og mange af vores store samhandelspartnere har lukket endnu mere ned for produktionen, end vi har gjort herhjemme. Der vil gå et stykke tid, før de igen begynder at købe danske varer og input til deres produktion.

Troels Kromand Danielsen

Tidligere cheføkonom i Nykredit

Relaterede Artikler