*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Loftet i kompensationsordningen hæves, så månedsløn op til 40.000 kr. nu gælder fuldt under ordningen

Regeringen og arbejdsmarkedet parter har justeret den lønkompensation, der indgik i trepartsaftalen fra d. 15. marts.

Med justeringen hæves loftet for lønkompensation til 30.000 kroner fra 23.000 kroner, men ellers holdes ordningen uændret. Dvs. virksomhederne betaler fortsat 25% af lønudgifterne til de berørte.

Med justeringen begrænses det offentlige tilskud nu først ved månedslønninger på over 40.000 kr. mod før ved 30.500 kr. Ordningen bliver dermed fordelagtig for en større gruppe af virksomhedernes ansatte lønmodtagere, og det kan være med til at bremse stigningen i ledigheden yderligere. Samtidig skubber det flere lønkroner ud til de lønmodtagere, der er omfattet af ordningen.

Lønkompensation er en vigtigt ordning i disse tider, og 11.000 virksomheder har søgt den. Når den justeres er det et udtryk for, at den er populær, men at den ikke har været tilstrækkelig. Det er vigtigt at kunne opretholde ansættelsesforholdet, så virksomheder nemmere kan hente den arbejdskraft ind, som de kender, på den anden side af udbruddet. Det gør det lettere at starte aktiviteten op igen, når udbruddet klinger af.

Desværre ved vi ikke, hvor mange lønmodtagere, der er ansøgt for.

Aftalen understreger desuden regeringens og arbejdsmarkedets fleksibilitet – og det er positivt at se.

Troels Kromand Danielsen

Tidligere cheføkonom i Nykredit

Relaterede Artikler