*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Beskæftigelsen fortsætter sejrsgangen – ny stigning i december

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg igen i december, hvor yderligere 1.800 personer kom i job. I december var der således 2.973.100 lønmodtagere. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.

Arbejdsmarkedet var ikke til at stikke i sidste år. Selvom året var plaget af krig, inflation og pressede forbrugere, så fortsatte fremgangen i beskæftigelsen måned for måned stort set hele året.

En række faktorer har været afgørende. En vigtig årsag er formentlig, at de danske eksportpriser er steget mere end importpriserne. De danske eksportvirksomheder har således overordnet haft god grund til at skrue op for produktionen. Det kræver flere hænder. Samtidig blev propperne i den globale forsyningskæder mindre. Og så kunne der produceres mere, når man ikke længere blev holdt tilbage af materialemangel. Derudover blev tilbagegangen i privatforbruget formentlig også lidt mindre end frygtet, så der forsvandt færre arbejdspladser fra fx detailhandlen.

Generelt er udsigterne forbedret de seneste måneder. Det synes fx mere og mere sandsynligt, at Europa styrer uden om recessionen. Det vil også gavne aktiviteten i Danmark. Det ændrer dog ikke på, at der så småt er ved at komme små revner. Ledigheden er steget en smule og antallet af varslede fyringer har været højt de seneste to måneder.

Fremadrettet er billedet også lidt mindre dystert. Men rentestigningerne, der rammer aktiviteten med forsinkelse, kommer til at trække i den forkerte retning. Og selvom væksten globalt formentlig bliver højere end frygtet, så ser vi ind i et magert år. Nykredits bedste bud er fortsat, at beskæftigelsen kommer til at falde en tand i løbet af 2023 – ikke noget dramatisk fald, men trods alt et fald.

Palle Sørensen

Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler