*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Beskæftigelsen fortsætter mod skyerne på trods af tegn på vigende aktivitet

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg igen i november, hvor yderligere 3200 personer kom i job. I november var der således 3.005.600 lønmodtagere. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.

Beskæftigelsen kender kun vej i øjeblikket, og det er opad. Det er særligt imponerende i øjeblikket, hvor den økonomiske aktivitet i samfundet er gået lidt tilbage 2. og 3. kvartal ifølge nationalregnskabet, og vi dermed har en såkaldt teknisk recession. En anden forklaring kan dog også være, at BNP-tallene er for pessimistiske samt afspejler tekniske og midlertidige forhold. Vi hælder lidt til det sidste.

Danske produkter og services er i høj kurs både herhjemme og i udlandet. Medicinalindustrien står i en ekstraordinært god situation. Det presser beskæftigelsen lidt op, men ikke meget. Mere vigtigt er formentlig den indenlandske efterspørgsel. Privatforbruget har været stigende i de tre første kvartaler af 2023 ifølge nationalregnskabet, og de seneste detailsalgstal peger på meget flot vækst i slutningen af sidste år. Det kræver flere medarbejdere.

Udsigterne er relativt fornuftige. Danskernes lønninger stiger i et højt tempo, og inflationen er lav. Det giver mere luft i budgettet – og endnu større efterspørgsel fremadrettet. Men der er også dele af økonomien, hvor der er tilbagegang. Og det tager som regel lidt tid inden tilbagegangen ses i beskæftigelsestallene.

Nykredits bedste bud er, at beskæftigelsen kommer til at flade ud de kommende måneder. Men vi forventer ikke længere faldende beskæftigelse de kommende år.

 

Palle Sørensen

Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler