I 2023 oplevede vi det største fald i den gennemsnitlige årlige inflation siden 1975

Inflationen (målt mellem december 2022 og 2023) landede på 0,7% i december, hvilket er 0,1% procentpoint højere end i november. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer fås kerneinflationen, der landede på 2,6%, hvilket er er et fald på 0,4%.

Det var ventet, at inflationen (målt mellem december 2022 og 2023) ville stige lidt i december. Det afspejler helt simpelt, at energipriserne trækker mindre ned. Dermed får man nærmest per automatik, at inflationen stiger fra november til december.

Dagens måling bekræfter dog endnu en gang, at danskernes lønninger heldigvis stiger markant hurtigere end priserne. Det luner formentlig betydeligt i danskernes privatøkonomi, der for manges vedkommende er ramt af 2022’s rekordstore udhuling af købekraften. For danskere ansat på det private arbejdsmarked er reallønsfremgangen det seneste år således ca. 4,1%. For en gennemsnitlig børnefamilie svarer det til, at de kan lægge ca. 1750 kr. oven i budgettet hver måned.

Fremadrettet venter vi stigende inflation. Særligt i lyset af at energi kommer til at trække endnu mindre ned, men også at de højere lønstigningstakter forhøjer inflationen, navnlig i de løntunge serviceerhverv. Tommelfingerreglen er, at en lønstigningstakt på 3% er forenelig med en inflation på 2% på sigt. Den seneste måling peger på, at lønstigningstakten var oppe på 4,8% i 4. kvartal på DA-området (Dansk Arbejdsgiverforening). Sidst men ikke mindst så kommer de genindførte elafgifter til at trække i den forkerte retning fra januar måned.

Det er vigtigt at understrege, at inflationen på ingen måde ventes at blive faretruende høj de kommende år. Vores bedste bud er, at vi kommer lidt over 2% i løbet af første halvår i år - samt at vi får en let forhøjet inflation de kommende år. Men det er ikke noget, der vi true danskernes privatøkonomi med de nuværende lønstigningstakter.