I år er det 40 år siden, at danske investorer fik mulighed for frit at investere i globale aktier. Hvad fik det af betydning? Hvilke aktier gav de største afkast i 1984? Og hvordan handlede man egentlig aktier før internettet? Det har jeg set lidt nærmere på.
Poul Schlüter var statsminister i Danmark, årets bedst sælgende single var Band Aid’s Do they know it´s christmas, og i biograferne kunne man gnaske popkorn til blockbusters som Terminator, Gremlins og Karate Kid. Året var 1984, og hvad de færreste sikkert ved, så var det også året, hvor det for første gang blev muligt for danske investorer frit at udvide porteføljen med globale aktier. I løbet af årene 1983, 1984 og 1985 blev en række restriktioner i kapitalbevægelserne nemlig ophævet.
Med adgangen til globale aktier fik danske investorer mulighed for i langt højere grad at diversificere deres porteføljer, og dermed opnå en reduceret risiko samt mulighed for at drage fordel af vækstmuligheder på internationale markeder. Men hvilke aktier fristede mon de danske investorer dengang i midt firserne?
I 1984 var det også velkendte globale selskaber som GE, Siemens, Coca Cola og IBM, der fristede investorerne. Meget har dog alligevel ændret sig gennem årene, og det giver bl.a. udslag i de brancher, der dominerede top 10-listen over de mest værdifulde selskaber, målt på markedsværdi, i starten af 80’erne. Det tankevækkende er, at seks ud af ti selskaber, der havde den største markedsværdi dengang, var inden for olie- og gasindustrien. Og kun ét selskab var inden for teknologibranchen. Spoler vi frem til i dag, ser det hele noget anderledes ud. Kun ét selskab på top 10-listen agerer inden for olie- og gasindustrien - og hele syv teknologiselskaber agerer inden for teknologibranchen.
Danskerne kunne altså nu frit købe udenlandske aktier, og i 1. kvartal 1986 købte danske investorer netto udenlandske aktier for DKK 5,0 mia., iflg. nationalbankens kvartalsoversigt – maj 1986.
Springer vi et årti frem til 1995 var danskernes opsparing i investeringsbeviser 6.500 kr. målt pr. indbygger. Det tal er i dag 193.800 kr. målt pr. indbygger - altså en stigning på næsten 3.000 procent de seneste 29 år.
Overenskomsterne i begyndelsen af 1990’erne betød, at hovedparten af danskerne fik en pensionsopsparing som del af deres overenskomst, hvilket medførte et øget fokus på opsparing. Derudover har mange danskere siden midt 1990’erne i større grad fået et økonomisk råderum til at spare op, og dermed også et overskud til at investere pengene. Mange investerer i investeringsfonde, da det er en god måde at få et afkast med en god risikospredning og uden at skulle involvere sig i investeringsbeslutningerne. Investeringsforeninger er i de senere år også kommet med et større udbud og i forskellige variationer - så udvalget af investeringsforeninger er i dag stort.
De første aktier, der minder om dem, vi kender i dag, kom til i 1600-tallets Holland, og helt frem til internettets udbredelse var en aktie et fysisk stykke papir, et såkaldt aktiecertifikat, som fysisk skiftede hænder, når de blev handlet. Sådan var det således også i 1984, da globale aktier blev frit tilgængelige for de danske investorer.
Selve handlen var, som så meget andet, en noget mere tidskrævende øvelse dengang i 1984, end når man som investorer i dag med blot få klik med musen kan handle aktier med hele verden i et snuptag. Aktiecertifikatet blev opbevaret hos investor selv eller hos den mæglervirksomhed, der foretog handlerne for investor, og når man ville sælge sine aktier, afleverede man det fysiske papir til køber. Handelsbekræftelser, ordrebekræftelser og andre dokumenter blev udvekslet fysisk via post eller fax mellem investorer, mæglervirksomheder og børser. Handel med globale aktier foregik via en mægler, enten via telefonhandel, fysiske børser eller via mæglere, der etablerede filialer i udlandet.
Sparinvest, har som Danmarks første børsnoterede investeringsforening været på banen helt siden 1968. Dengang, hvor Hilmar Baunsgaard blev statsminister, The Beatles hittede med Hey Jude - og hvor man kunne se Rosemary's Baby og Bullitt med Steve McQueen i biografen.
De største amerikanske selskaber i 1984:
Afkastet i 1984 på udvalgte toneangivende indeks:
De mest almindelige udenlandske aktier blandt danske investorer i 1984-86 var europæiske aktier, som BMW, Siemens og Nestlé. Derudover de amerikanske aktier, som IBM og Coca Cola, samt enkelte japanske aktier, som Sony og Toyota.
