
Antallet af konkurser stiger en spids efter perlerække af konkursmålinger den seneste tid
212 aktive virksomheder gik konkurs i februar – det er en stigning på 3,2% i forhold til januar. Samlet medførte konkurserne 1089 tabte jobs.

Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
- Den lidt triste måling kommer efter nogle meget opløftende målinger de seneste, hvor vi var kommet tæt på det antal konkurser, som vi så i årene op til pandemien.
- Det let forhøjede antal konkurser er et svaghedstegn, men andre nøgletal peger heldigvis i den anden retning. I Nykredit tror vi, at vi kommer til at oplevet fornyet fremgang den kommende tid, da de fleste nøgletal peger i den retning i øjeblikket. Det vil alt andet lige trækket lidt ned i antallet af konkurser. Samtidig er efterslæbet fra pandemien blevet mindre. De fleste af de virksomheder, der kunne vælte ud over kanten af tilbagebetalingen af de statslige Coronalån, er efterhånden gået konkurs.
- På den anden side, så skal vi heller ikke være blege for at indrømme, at der også er store udfordringer mange steder. Renterne gnaver i marginerne og lønomkostninger stiger i et højt tempo. Det presser fortsat en del virksomheder, der måske samtidig kæmper med vigende salg. Fremgangen i økonomien er ikke bredt funderet, men sker hovedsageligt i medicinalindustrien. Vi forventer derfor ikke langt færre konkurser de kommende kvartaler.

Relaterede Artikler

Arbejdsmarkedet i topform inden Trump indledte handelskrigen mod Europa

Milliarder af danskeres egne penge på vej retur – sådan får du dem mest ud af dem
