*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser | 2 min

Stort fald i inflationen og kerneinflationen i februar – men faldet er formentlig midlertidigt

Inflationen landede på 0,8% i februar, hvilket er 0,4% procentpoint lavere end i januar. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer fås kerneinflationen, der landede på 1,7%, hvilket er et fald på 0,8%.

- Dagens inflationsmåling er påvirket af nye tal for danskernes huslejestigninger. En del huslejer er nettoprisreguleret. Det betyder forsimplet, at huslejen stiger med sidste års udvikling i nettopriserne (inflationen renset for skatter og afgifter). Og da inflationen var helt i bund sidste efterår, så stiger huslejen ikke voldsomt. Det trækker isoleret set inflationen ned, navnlig fordi husleje fylder meget i danskernes forbrug og derfor tillægges står vægt i inflationsmålingen.

- På den anden side, så trækker energipriserne mindre ned, da navnlig forbrugerpriserne på elektricitet og gas faldt massivt mellem januar og februar sidste år. Det var dog ikke nok til at holde inflationen oppe.

- Dagens måling bekræfter endnu en gang, at danskernes lønninger heldigvis stiger markant hurtigere end priserne. Det luner formentlig betydeligt i danskernes privatøkonomi, der for manges vedkommende er ramt af 2022’s rekordstore udhuling af købekraften. For danskere ansat på det private arbejdsmarked er reallønsfremgangen det seneste år således ca. 4,1%.

- Fremadrettet venter vi stigende inflation. Særligt i lyset af at energi kommer til at trække endnu mindre ned, men også at de højere lønstigningstakter forhøjer inflationen, navnlig i de løntunge serviceerhverv. Sidst men ikke mindst så kommer de genindførte elafgifter til at trække i den forkerte retning frem til og med juni måned.

- Det er vigtigt at understrege, at inflationen på ingen måde ventes at blive faretruende høj de kommende år. Vores bedste bud er, at vi kommer over 2% i løbet af første halvår i år - samt at vi får en let forhøjet inflation de kommende år. Men det er ikke noget, der vi true danskernes privatøkonomi med de nuværende lønstigningstakter.

Palle Sørensen

Cheføkonom i Nykredit

Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler