
Erhvervsbarometer i Tyskland stiger solidt i maj
Det samlede PMI-indeks for Tyskland steg markant i maj fra 50,6 til 52,2 – en del over forventningen tæt på forventningen på 51,0.

Det samlede PMI-indeks for Tyskland steg markant i maj fra 50,6 til 52,2 – en del over forventningen tæt på forventningen på 51,0.
Udviklingen er drevet af både bedring i både servicesektoren og industrien. Tysklands servicesektor fortsætter de gode takter fra de foregående måneder og ser en stigning i PMI fra 53,2 til 53,9. Det er efterhånden et ganske pænt niveau. For bare få måneder siden signalerede sektoren tilbagegang.
Industrien ligger stadig svagt, men ser dog en pæn fremgang i maj fra indeks 42,3 til 45,4. Det er klart bedre end ventet – men altså stadig et niveau, der peger på en ganske svag udvikling.
Industrien har generelt ligget svagt over hele verden, men Tysklands industri fylder ekstraordinært meget i økonomien og bærer derfor meget af ansvaret for, at Tyskland har haft en markant svagere vækst de sidste par år end de andre store eurolande. Tyskland har vækstmæssigt stået helt stille de sidste 2 år.
De seneste måneders nøgletal for Tyskland som resten af Europa antyder dog en lidt bedre vækst end over de foregående kvartaler. PMI tal for Frankrig er også netop offentliggjort, men viste mere blandede tendenser end Tyskland, med bedring i industrien, mens servicesektoren blev svækket betydeligt.
Dagens tal ændrer intet for ECB, som med så godt som 100% sikkerhed vil sænke renten i juni.

Relaterede Artikler

Federal Reserve holder renten fast og kortene til kroppen

Industriproduktionen faldt i marts, samlet set et kedelig første kvartal
