*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Økonomiske analyse
Artikel Økonomiske analyser | 3 min

Udbuddet af boliger til salg fortsætter med at stige

Boligsiden har offentliggjort deres boligudbudsstatistik for april 2024. Tallene viser et fortsat stigende udbud af både, huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg.

Det er normalt at se udbuddet af boliger til salg stige hen over foråret, men også efter korrektion for normale sæsonmønstre steg udbuddet i april. De sæsonkorrigerede tal viser at udbuddet af huse steg med 1,2%, ejerlejligheder med 2,2% og sommerhuse med 4,3% fra marts til april.

Boligmarkedet har fået en lidt træg start på 2024, og det kan tydeligt ses i udbuddet af boliger til salg som er steget ret markant igennem et stykke tid. Især for huse og ejerlejligheder er udbuddet kommet op på niveauer som vi skal en håndfuld år tilbage for at genfinde. Den noget svage start på 2024 var helt ventet for ejerlejlighederne, da de nye og højere boligskatter på netop den boligtype har gjort det dyrere at købe og bo i ejerlejlighed, hvilket køberne ikke er glade for. Handlerne er faldet, udbuddet er steget og for ejerlejligheder er udbuddet kommet op på et niveau, som presser priserne – en udvikling som formentlig vil fortsætte i de kommende måneder.

At hussalget også er kommet noget haltende ind i 2024 er noget mere overraskende, da der foruden milde vinde fra den samfundsøkonomiske situation med høj beskæftigelse og lønstigninger også er landet pæne skattelettelser på langt de fleste huse i 2024. Huskøbernes tilbageholdenhed kan måske forklares med et flyttebehov der, som følge at de senere prs mange bolighandler er lavere end de rent økonomiske faktorer peger på. Derudover er nogle eksisterende boligejere, der overvejer at købe nyt hus måske også tilbageholdne da det for mange af dem også vil betyde et farvel til et realkreditlån med en lav fast rente og goddag til højere renteudgifter eller måske mere renteusikkerhed. Det til trods for, at husejerne ved at indfri deres fastforrentede realkreditlån med en lav rente kan skære en pæn del af boliggælden.

Udbuddet af sommerhuse til salg er øget markant i april, men ligger, modsat udbuddet af ejerlejligheder, fortsat meget lavt historisk set. Ikke desto mindre har udbuddet af sommerhuse til salg i april rundet de 6.000(sæsonkorrigeret, hvilket er første gang siden september 2020. Der er ikke så mange sommerhushandler for tiden, men prisniveauet på de huse der rent faktisk sælges er højt, og mange sælgere har gode kort på hånden. For udbuddet er jo fortsat lavt, og vil man have et sommerhus, så må man ofte betale for det.

 

 

Mira Lie Nielsen

Boligøkonom og chefanalytiker

Rådgiver og inspirerer boligejerne - om boligfinansiering, boligpriser, prognoser og rådgivningsbudskaber om husholdningernes formue- og gældsforhold.