*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Ledighedskøen blev en smule kortere i juni

Ledigheden faldt med 400 personer i juni. Det viser dagens ledighedstal fra Danmarks Statistik.

Det lille fald i ledigheden skyldes, at der fortsat blæser gunstige vinde ind over dansk økonomi. På de flere af vores eksportmarkeder er stagnation erstattes af vækst, og samtidig fortsætter den vilde succeshistorie i den danske medicinalindustri. Det er alt sammen med til at holde ledigheden nede på det meget lave niveau, som vi har set de seneste par år.

Med tallene fra juni måned kan vi nu konkludere, at ledigheden var stort set uændret i første halvår af i år. Det ligger fint tråd med de andre indikatorer for arbejdsmarkedet, der også har peget på, at 2023’s opblødning på arbejdsmarkedet er stoppet i år. Resultat er et fortsat meget stramt arbejdsmarked med stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, stigende beskæftigelse og få ledige.

De gode tider ser ud til at fortsætte. Væksten i industrien ser efterhånden bredt funderet ud. Det kræver flere hænder. Og samtidig stiger danskernes rådighedsbeløb hastigt, i takt med at lønstigningerne er kommet op i gear, og inflationen er kommet under kontrol. En del af denne fremgang vil gå til forbrug, og så kan det også mærkes på arbejdsmarkedet.

Palle Sørensen

Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler