En dugfrisk opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at løngabet mellem mænd og kvinder er 12,4 procent i 2023 – det er 0,2 procentpoint højere end i 2022.
Mænds gennemsnitlige indkomst var således 12,4 procent højere end kvinders. Denne forskel på 12,4 procent varierer betydeligt på tværs af forskellige brancher.
Den gode nyhed er, at små skridt også er fremskridt. I de seneste 20 år (2004-2023) er løngabet nemlig blevet indsnævret med cirka 25 procent, fra 16 procent til nu 12,4 procent.
I 92% af de målte stillinger, er det mændene, som fører løngabet.
Mænd der arbejder inden for informations- og kommunikationsteknologi har det højeste løngab til kvinderne, herunder systemadministration på 32,3 procent.
I kun 8% af tilfældene er det kvinderne der fører løngabet, og det er inden for manuelt arbejde. Her er det højeste løngab 12,5 procent inden for det såkaldte ”forefaldende arbejde” som fx rengøring, maling og vedligeholder bygninger, områder og fabriksanlæg og påtager sig simple reparationer.
De stillinger, hvor mændene har det største løngab, er typisk i de stillinger hvor indkomsten er høj, som fx IT, advokat, psykologi, samfundsøkonomi m.m.
I de relativ begrænset tilfælde, hvor kvinderne fører løngabet, er det i de stillinger hvor indkomsterne typisk er lavere, som fx pakkeriarbejde, tilberedning af mad, køkkenhjælp, rengøring m.m.
Der er mange mulige forklaringer på løngabet mellem mænd og kvinder. En af de væsentlige årsager er, at kvinder og mænd ofte vælger forskellige uddannelser og arbejder i forskellige sektorer og brancher. Desuden var der ekstraordinært mange, der skiftede job i 2023. Jobskifte er ofte en anledning til at forhandle sig til en lønforhøjelse, og her kan mænd have haft større succes.
Se hele listen i den vedhæftede fil eller på Danmarks Statistik Ligestillingsindikator for løngab efter arbejdsfunktion og alder - Statistikbanken - data og tal
Bryder vi løngabet ned til heltids- og deltidsstillinger, er løngabet for heltidsstillinger 11,8 procent og for deltidsstillinger -1,1 procent.
Mænds gennemsnitlige indkomst for heltidsstillinger var således 11,8 procent højere end kvinders, imens kvindernes gennemsnitlige indkomst for deltidsstillinger var 1,1 procent højere end mændenes.
Selvom kvinderne fører i lønstatistikkerne, når det kommer til deltidsstillinger, kommer det dem ikke til gavn i tilfælde af en skilsmisse. Når man er gift og har fællesøkonomi, tænker man måske ikke så meget over disse forskelle. Men da hvert andet ægteskab ender i skilsmisse, kan forskellen i pensionsopsparingen blive tydelig, hvis man står tilbage med en markant mindre opsparing end sin tidligere partner.
Pensionsopsparinger bliver fx ikke delt ligeligt ved skilsmisse, medmindre ægtefællerne har lavet en bindende aftale, som for eksempel en ægtepagt.
Den seneste opgørelse af pensionsgabet, som er forskellen mellem mænds og kvinders pensionsformue, viser, at kvinderne i gennemsnit er 25 procent bagud sammenlignet med mændene. Dette understreger vigtigheden af at tage højde for disse økonomiske uligheder og planlægge for en mere sikker økonomisk fremtid.
Uanset årsagerne til lønforskellene er det et faktum, at kvinder i gennemsnit tjener mindre end mænd. Dette løngab, sammen med det faktum at kvinder typisk arbejder mere på deltid, tager længere barselsorlov og har en længere forventet levealder, skaber et større behov for, at kvinder sparer mere op til pension end mænd.
