*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Industri
Artikel Økonomiske analyser | 1 min

Industriproduktionen fortsætter mod skyerne

Dansk industriproduktion voksede med 5,5% i oktober måned. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.

Selvom der er store udsving måned for måned, så har der ikke været tvivl om, at dansk industriproduktion er inde i en ekstraordinær periode. Kigger vi rundt omkring i den vestlige verden, så har både amerikansk og europæisk industriproduktion stagneret omkring niveauet før pandemien. Og kigger vi syd for grænsen i Tyskland, ser det rigtig svært ud. Her er industriproduktionen faldet markant de seneste år. Til sammenligning ligger dansk industriproduktion mere end 40% højere end før pandemien.

Hovedforklaringen er naturligvis medicinalindustriens succes, men i år har andre dele af industrien også haft held til at øge produktionen. Det peger generelt på et mere bredt funderet opsving i dansk industri.

Udsigterne er stadigvæk gode. Medicinalindustrien udvider deres produktionsapparat markant i øjeblikket, hvilket formentlig betyder fortsat vækst. Uden for medicinalindustrien ser det knap så rosenrødt ud. Fremstillingsindustrien på vores vigtigste eksportmarkeder er udfordrede, og da de er kunder for mange danske industrivirksomheder, kan det betyde vigende salg. Samlet set vil der dog stadigvæk være fremgang.

Palle Sørensen

Cheføkonom i Nykredit

Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler