Trump fyrer centralbankmedlem

Fyring kommer på baggrund af en anklage om, at Cook ikke har overholdt i sin bopælspligt i forbindelse med optagelse af nogle boliglån. Sagen undersøges af USA’s juridiske myndigheder, men nogen formel anklage er Cook endnu ikke blevet mødt af. Det vurderes at være en lille sag.

Reglerne, der sikrer Federal Reserves uafhængighed, fremhæver, at for at afsætte et medlem skal der være en særlig grund – her nævnes alvorlige forsømmelser eller forseelser i forbindelse med embedsførelsen. Det betragtes som yderst tvivlsomt, om sagen med boliglånene (selv hvis der er kød på den) kan danne baggrund for en fyring. Og Cook har allerede sagt at hun bliver siddende.

Sagen er så ny, at der helt givet kommer flere ekspertvurderinger, men indtil videre synes den enslydende besked fra det store flertal af eksperter at være, at Cook vil kunne blive siddende, da domstolene næppe giver Trump ret i begrundelsen for fyringen. Højesteret har for nyligt i en anden sag fremhævet at beskyttelsen af medlemmerne i Federal Reserve er særligt vidtgående.

Det står klart for de fleste, at Trumps ønsker at få mere indflydelse eller påvirkningskraft i relation til centralbankens rentebeslutninger. Det har han faktisk selv udtalt. Det er fra et markedsperspektiv meget lidt ønskværdigt. Trumps vedvarende angreb på den mest afgørende finansielle institution ikke bare i USA men hele verden er alvorlig. Jo mere Federal Reserve politiseres, jo mindre forudsigelighed for markederne, som i dag kender centralbankens to målsætninger ud og ind (inflation og beskæftigelse).

Man skal huske baggrunden for, at centralbanker blev gjort uafhængige over alt i den vestlige verden, nemlig at de frigøres kortsigtede politiske hensyn. Det kunne fx være ønsker om at booste økonomien op mod et valg, selvom økonomien ikke kan kapere mere kul på. Det vil risikere at give en al for høj inflation eller uholdbar kreditvækst efterfølgende. Tyrkiets Erdogan er et godt eksempel på alle de dårligdomme, der risikerer at følge med, hvis regeringslederes egne hensyn former de pengepolitiske beslutninger.

Får Trump betydelig indflydelse på centralbanken, så risikerer USA højere inflation og højere lange renter (fx 30 årige boligrenter). Fordi selv hvis styringsrenter måske vil sænkes mere, så skal investorer kompenseres for mere usikkerhed om pengepolitikken, højere inflation og mindre troværdighed om dollaren. Dollaren risikerer at blive mindre stabil og dens rolle i det globale finansielle system vil på sigt næppe kunne bevares.

Der er en grund til, at man typisk forsøger at skabe stærke urokkelige institutioner, når man opbygger det institutionelle setup i demokratiske lande.