*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Tal for USA's jobmarked viser blandet udvikling

Bureau of Labor Statistics har netop offentliggjort tal for jobvæksten i USA for oktober og november. Tallene er offentliggjort med forsinkelse pga. nedlukningen i USA.

Tallene viser, at beskæftigelsen i USA faldt med hele 105.000 personer i oktober, og steg med 64.000 i november.

Det svage tal for oktober er blandt andet drevet af et stort fald i den offentlige beskæftigelse, som afspejler frivillige fratrædelsesordninger, som statsansatte blev tilbudt, da Elon Musk og DOGE i foråret forsøgte at slanke den offentlige sektor.

Den overordnede blandede udvikling i beskæftigelsen stemmer fint overens med de indtryk, vi allerede har fået via andre kilder, mens nedlukningen betød fravær af de officielle nøgletal. I store træk er billedet, at jobvæksten ligger et sted imellem det rene ingen og beskeden fremgang. I den forbindelse kan det nævnes at Federal Reserve vurderer, at målingen af jobvæksten over de sidste kvartaler muligvis overdriver den faktiske udviklingen med over 50.000 pr. måned. Det skøn er dog meget usikkert.

Dagens tal er bløde men sandsynligvis ikke svage nok, til at overbevise Federal Reserve om, at renten igen skal sænkes på det kommende møde i januar. Det skulle i givet fald være fordi arbejdsløsheden igen stiger og nu ligger på 4,6%. Arbejdsløsheden har pt. større betydning for Federal Reserve.

Vi har en forventning om, at der kommer lidt mere kul på væksten og jobmarkedet, som vi bevæger os ind i 2026. Her vil effekterne af Trumps ”One Big Beautiful Bill” i stigende grad virke understøttende, mens effekterne af toldforhøjelser gennem 2025 gradvist aftager.  

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Relaterede Artikler