Arbejdsmarkedet buldrede videre i november
Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 1700 i november. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmark Statistik.
Selv her et år efter Trump er kommet til magten igen og kaos har fortrængt sund fornuft i mange geopolitiske sammenhænge, så viser de nyeste nøgletal fra det danske arbejdsmarked styrke. Det er et meget godt billede på robustheden af det danske arbejdsmarked i øjeblikket, hvor selv voldsom usikkerhed og nye toldmure ikke har fået danske virksomheder til at skære ned i medarbejderstaben - under et vel at mærke
Bredt set er det svært at se klare tegn på opbremsning på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen stiger pænt og ledigheden forbliver lav. Det eneste signal på opbremsning ses i antallet af ubesatte stillinger, som er faldet en smule.
Fremadrettet vokser træerne dog formentlig ikke ind i himlen. Vores bedste bud vil være, at beskæftigelsesvæksten stille og roligt vil aftage. Og sidst på året er en flad udvikling slet ikke usandsynlig. Vi ser ingen krise, men en lidt mere moderat vækst i økonomien fremadrettet vil formentlig også smitte af på arbejdsmarkedet før eller siden.
Palle Sørensen
Cheføkonom i Nykredit
Relaterede Artikler
PMI for eurozonen lå stabilt i januar
Jobvæksten i USA bremser lidt op igen