*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Inflation
Artikel Økonomiske analyser |

Olieprisstigninger sender amerikansk inflation kraftigt op

Inflationen i USA steg i marts til 3,3 fra 2,4% i februar.

Stigningen er i al væsentlighed drevet af de olieprisstigninger, som er resultatet af krigen i Iran. Det slår fx hurtigt igennem i diesel- og benzinpriserne, som er steget markant i USA gennem marts. 

Afhængigt af hvordan forhandlingerne mellem krigens parter udvikler sig, så kan der endda vente endnu større stigninger i april. Det skyldes, at oliepriserne indtil nu har ligget højere i april end i marts. 

Stigningen i inflationen får dog ikke Federal Reserve til at rokke ved renten. Det tyder intet på. 

I forhold til ECB så ser Fed mere holistisk på situationen. Og en række af centralbankens medlemmer har indikeret, at et inflationsstød som dette bør man "se igennem".  

Men en ny periode med stærkt forhøjet inflation i USA, hvor inflationen i mere end 5 år har ligger over målsætningen, får sikkert centralbanken til at udskyde den næste rentesænkning. 

Vi havde tidligere ventet, at Federal Reserve ville sænke renten i september, men det ser vi ikke længere som mest sandsynligt. I stedet vurderer vi, at Fed vil vente til december, hvor inflationen trods alt bør være kravlet længere ned mod målsætningen. 

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Relaterede Artikler