*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Eurozonens bedste erhvervsbarometer stiger med aftagende uro om Iran

Det samlede PMI-indeks for eurozonen steg i juni fra 48,5 til 49,5.

PMI-indekset er bedste indikator for den aktuelle vækst i eurozonen, så det er oplagt godt nyt for vores del af verden, at virksomheder oplever, at tingene begynder at se bedre ud.

Det er ingen stor overraskelse, at virksomhederne ser mindre dystert på situationen, da spændinger i Mellemøsten gradvist er nedbragt gennem de sidste uger. Og selvom mange svar fra virksomhederne er indsamlet, før den endelige aftale mellem USA og Iran blev underskrevet, så var det nogenlunde tydeligt, at der var positiv bevægelse i processen. Det har også afspejlet sig i oliepriser som gradvist er faldet op til aftalen, hvorefter de faldt endnu kraftigere de sidste uger.

Men selvom bedring var ventet, så signalerer virksomhederne i eurozonen altså en lidt hurtigere bedring, end mange havde ventet.

Det overordnede niveau af PMI for eurozonen peger på en vækst, som ligger nogenlunde fladt her ved udgangen af andet kvartal, og vi venter da også, at BNP for kvartalet vil stå stille enten helt eller vokse ganske marginalt.

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit og Spar Nord

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.