Amerikansk BNP stiger lidt mindre end ventet i markedet
Amerikansk økonomi viste i 2. kvartal en vækst på 1,5% (annualiseret eller 0,4% hvis man undlader annualiseringen, sådan som vi gør i Europa). Det er en smule mindre end de 2%, der var ventet (annulisering betyder at en afvigelse på 0,5% svarer til meget lidt).
Amerikansk økonomi viste i 2. kvartal en vækst på 1,5% (annualiseret eller 0,4% hvis man undlader annualiseringen, sådan som vi gør i Europa). Det er en smule mindre end de 2%, der var ventet (annulisering betyder at en afvigelse på 0,5% svarer til meget lidt).
Væksten i forbruget er tilbage på et solidt niveau med en stigning på hele 3,2% trods et inflationsstød til forbrugerne fra blandt andet højere benzinpriser. Det er en solid forbrugsvækst efter et sløvt første kvartal, hvor der var meget sparsom vækst at spore i forbruget i USA (0,5%).
Derudover er der vækst i de faste investeringerne på 7% - trukket i særdeleshed af investeringer i udstyr – sandsynligvis ikke mindst datacentre. Derudover er boliginvesteringerne igen positive efter at være faldet de foregående 4 kvartaler.
Nettoeksporten bidrager negativt, da stor vækst i importen på 12% - sandsynlig ikke mindst chips til datacentre - langt trumfer fremgangen i eksporten på 4,5%.
Alt i alt et tilforladeligt amerikansk BNP-tal. Dog en noget mere moderat BNP-vækst i USA over de sidste 3 kvartaler set under et (0,5%, 2,1% og 1,5%) sammenlignet med de meget høje vækstrater, vi så midt på sidste år (3,8% og 4,4%).
Med pæn fremgang i beskæftigelsen i kvartalet, så tyder noget på, at produktiviteten i hvert fald ikke er så stærk, som centralbank-chef Warsh mener, at den er (nævnte det igen i går). Men det endelig tal for produktiviteten i USA får vi først i august.