*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Amerikansk inflation faldt igen i juli

Forbrugerprisinflationen landende på 3,4% i juli – en tand lavere i junis 3,5%.

Kerneinflationen faldt fra 2,6% i juni til 2,5% i juli. Serviceprisinflationen ex energi og bolig, som viste et kraftigt fald i juni måned, faldt igen i juli, og medvirkede til faldet i kerneinflationen.

Effekten fra toldforhøjelserne i foråret spiller tilsyneladende ikke længere nogen større rolle i udviklingen i inflationen på industrivarer.

Dagens tal bekræfter billede fra sidste måned, nemlig at i hvert fald en god del af inflationschokket lader til at være forbigående. Det afspejler, at den værste del af de olieprisstigninger som krigen i Mellemøsten medførte, viste sig kortvarige. Også selvom priserne stadig er forhøjede.

Amerikanske priser på benzin og diesel er taget til fra midt i juli, så udviklingen har på det seneste været knap så gunstig. Det kan give en højere inflationsmåling i august, hvis det varer ved. Men priser på brændstof ligger dog stadig væsentligt lavere end i maj og først på sommeren.

Usikkerheden om situationen i Mellemøsten medvirker til at opretholde usikkerheden om inflationen. Energipriserne er stadig forhøjede, og bliver de ved at være det længe, så kan det begynde at smitte af på andre varegrupper i højere grad end i dag.

Dagens tal medvirker - sammen med det fald i beskæftigelsen for juli, som blev annonceret i fredags - til at dæmpe presset for renteforhøjelser. Men inflationen er dog stadig væsentlig forhøjet, og som energipriserne ligger pt. er der risiko for en lille stigning i inflationen igen i august. Vi venter ikke desto mindre, at inflationen senere på året vil ligge væsentligt lavere end i dag.

Renter faldt umiddelbart en smule på tallet, selvom det landede som forventet af markedet.

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit og Spar Nord

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.