Artikel Økonomiske analyser | 3

Ny Epinion måling viser, at danskerne udskyder drømme og planer trods rekordhøje formuer og friværdier

Danskerne er i gennemsnit rigere end nogensinde, men mange oplever ikke nødvendigvis, at pengene er tilgængelige i hverdagen. Det er med til at forklare, hvorfor rejser og oplevelser bliver udskudt, selv om både opsparinger og friværdier er rekordhøje.

Danskernes formuer bugner som aldrig før. Alligevel udsætter mange drømmerejserne som de ellers oplever som en kilde til frihed og livskvalitet.

Faktisk vil mere end halvdelen (56 pct.) af de adspurgte i en ny måling, foretaget af Epinion på vegne af Nykredit, bruge deres penge på rejser og flere oplevelser. Men 58 pct. af dem, der har udskudt deres drømme, peger netop på, at de har udskudt rejser og oplevelser.

Geopolitisk uro, frygt for højere inflation og stigende renter som følge af krigen i Iran har gjort forbrugerne mere forsigtige. Derfor ser vi også, at mange holder igen med større udgifter som rejser og oplevelser, selv om økonomien i mange tilfælde kan bære dem.

Bankkonti bugner og friværdierne er rekordhøje

Seneste opgørelse viser, at danske husholdninger ved udgangen af juli havde godt 1.323,3 mia. kr. stående kontant på bankkontiene i danske pengeinstitutter. Det svarer til, at hver voksen dansker i gennemsnit havde ca. 270.000 kr. stående på kontoen. En god tommelfingerregel er at have 2-3 udbetalte månedslønninger stående kontant på en konto. Tallene viser, at danskerne i gennemsnit har langt flere penge stående.

Samtidig er de danske friværdier historisk høje og udgør i gennemsnit ca. 1,6 mio. kr. pr. boligejer (se vedhæftede – gennemsnitlige friværdier på landsplan og kommunalt niveau). Her viser undersøgelsen, at mange boligejere ikke oplever, at deres friværdi er let at bruge.

Det er fornuftigt at have en økonomisk buffer til uforudsete regninger eller perioder uden arbejde. Men når danskernes opsparinger og friværdier er så høje, som de er i dag, er det interessant, at så mange stadig udskyder rejser og oplevelser. En del af forklaringen kan være, at mange ikke opfatter friværdien som en del af den økonomi, de kan bruge til at realisere større planer og drømme.

Ikke enkelt at omsætte friværdien til forbrug

Undersøgelsen viser, at 3 ud af 10 boligejere ikke oplever, at det er enkelt at bruge af friværdien.

For mange kan det opleves som både besværligt og omkostningstungt at låne i boligen. Samtidig opstår behovet for pengene ofte gradvist over en årrække, mens et realkreditlån typisk udbetales som et større engangsbeløb. Det betyder, at nogle boligejere risikerer at låne mere, end de har brug for her og nu, og dermed betale renter af pengene længe før, de bliver brugt.

Vi oplever også, at nogle boligejere er usikre på, om de senere i livet vil kunne blive godkendt til et lån med sikkerhed i boligen.

For disse boligejere kan det være relevant at se på finansieringsløsninger, hvor lånet etableres på forhånd, men hvor renter først betales, når pengene faktisk tages i brug. Altså at friværdien kommer til at fungere som en almindelig opsparingskonto, hvor man kan trække derfra, når behovet opstår. Det være med til at skabe økonomisk tryghed mange år frem og samtidig sikre, at man kun betaler for den del af friværdien, man vælger at benytte.

Friværdien er i princippet en del af boligejernes formue, men iflg. undersøgelsen er det tankevækkende, at mange ikke opfatter den som penge, de reelt har adgang til i hverdagen. Det kan være med til at forklare, hvorfor nogle fortsat udskyder større drømme og planer, selv om både formuer og friværdier er vokset markant gennem de seneste år. Derfor er det vigtigt at søge rådgivning om både muligheder og konsekvenser, hvis man overvejer at bringe friværdien i spil.