Stor interesse for grønne statsobligationer er godt nyt for den grønne omstilling
Det viser den første auktion med grønne danske statsobligationer nogensinde.

Faktisk er investorerne villige til at acceptere hele 5 rentepunkter (0,05%) mindre forrentning for den grønne statsobligation end den traditionelle. Der var samtidig meget stor efterspørgsel efter de grønne obligationer – der var lagt bud ind for mere end 23 mia. kr. for en udstedelse på 5 mia. Det er det største bud, der har været på en statsauktion siden 2008.
Det netop afsluttede auktion endte således med en (effektiv) rente på 0,14% for den grønne mod 0,19% for den traditionelle. Obligationerne er såkaldte ’tvillinger’. Dette betyder, at der vil være to identiske obligationer hvad angår kupon og udløbstid – en konventionel og en grøn obligation. Tvillinger obligations-konceptet skal være med til at eliminere eventuelle likviditets udfordringer hos de grønne udstedelser ved at investor har en bytte-option hvor den grønne obligation til en hver tid kan ombyttes til den mere likvide konventionelle obligation. Byttefaciliteten er irreversibelt forstås på den både at der kun er mulighed for inestor at gå fra den grønne til den konventionelle obligation og ikke omvendt. Begge obligationer udløber i 2031.
Rentespændet er større end det tilsvarende tyske rentespænd, der kun er ca. 3 rentepunkter for sammenlignelige hhv. grønne og traditionelle obligationer.
Det er godt nyt for den grønne omstilling. De lavere finansieringsomkostninger gør det billigere for staten at finansiere den grønne omstilling, der skal bringe Danmark i mål med 70%-reduktionen i 2030 og frem mod klimaneutralitet i 2050.

Palle Sørensen
Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.
Relaterede Artikler

Trump fyrer centralbankmedlem

Udsigt til lavere vækst herhjemme
