*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Omikron kaster fortsat mørke skygger over virksomhedernes humør

Den stigende coronasmitte ser ud til at have smittet af på virksomhedernes humør.

Den sammensatte erhvervstillidsindikator, der sammenfatter industri, byggeri, serviceerhverv og detail falder og lander på 112,2 i december. Det er et fald på 3,5 i forhold til november.

  • Omikron vil formentlig skabe en smule ravage på den korte bane, og det er naturligt at virksomhederne skruer lidt ned for optimismen på baggrund af den seneste tids udvikling. Erhvervstilliden er dog fortsat høj, så erhvervslivet forventer fortsat vækst - bare i et lidt mere behersket tempo. I Nykredit mener vi grundlæggende, at den nuværende smittebølge formentlig kun bliver et lille bump på vejen, og ser vi lidt længere frem, så er udsigterne for dansk økonomi særdeles positive.

Men manglen på arbejdskraft er fortsat høj

Andelen af danske virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft, lå nogenlunde uændret i december. Det sker efter over et halvt år, hvor pilen stort set kun har peget en vej – og det er opad. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.

Det er faktisk overraskende, at den stigende coronasmitte ikke har lagt en dæmper på virksomhedernes lyst til at rekruttere nye medarbejdere, og dermed at manglen på hænder ikke falder. Men det peger i retning af, at virksomheder vil strække sig langt for at fastholde medarbejderne selvom aktiviteten muligvis er underdrejet en smule i øjeblikket.

Manglen på arbejdskraft er fortsat høj i et historisk perspektiv, og det gælder på tværs af erhvervslivet. Og der er ikke just udsigt til forbedringer. Det mest sandsynlige er, at både den danske og globale vækst vil forblive høj i år, og dermed at manglen på arbejdskraft vil fortsætte, når vi kommer på den anden side af den aktuelle smittebølge.

Palle Sørensen

Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler