Årsopgørelsen klar på fredag - her er de vigtigste ting man bør tjekke

Langt de fleste danskere, nemlig tre ud af fire, får normalt penge tilbage i skat. Sidste år fik de i snit ca. 5.400 kr. i hånden. Det efterlader alle dem, som skal betale restskat, og sidste år var der ca. 900.000 danskere, som i snit skulle betale 7.900 kr.

Og der er god grund til at tjekke sin årsopgørelse, fordi selv om Skat modtager langt de fleste informationer om os automatisk, fx fra arbejdsgiver og bank, så er der fortsat en række fradrag, man selv skal registrere, hvis man ikke vil snyde sig selv.

Særligt vigtigt i år at bruge tid på årsopgørelsen

Årsopgørelsen bliver i år ekstra vigtig, idet 2021 bød på en række ekstraordinære forhold, som betyder, at årsopgørelsen ser lidt anderledes ud, end den plejer.

Der er særligt seks ting, man skal være opmærksom på:

1. Har du indbetalt for meget på ratepension, så pas på

Det er altid godt at læse det målrettede afsnit øverst på årsopgørelsen, der hedder ”Vær opmærksom på”.

Her kan der fx stå, at man har indsat for meget på en ratepension i 2021, og derfor ikke har fået fradrag for hele indbetalingen. Det vil reelt udløse dobbeltbeskatning af det overskydende beløb, idet man skal betale skat af beløbet i pensionsalderen, men ikke har fået fradrag for indbetalingen. Det anslås at 30.000 – 40.000 danskere hvert år går glip af skattefradrag på den måde, og over de seneste 5 år er der indbetalt 1,5 mia. for meget på ratepensioner, hvor indbetaleren endnu ikke har reageret, og dermed skal betale dobbeltskat af pengene.

Løsningen er i dette tilfælde, at man kontakter sin bank eller pensionsselskab, og får hjælp til enten at bevare sit fradrag ved at flytte pengene videre til en livrente, eller alternativt får det overskydende beløb sat tilbage på sin lønkonto. Og man bør faktisk kigge på sine årsopgørelse tilbage i tid, hvis man er usikker på, om man uforvarende har fået snydt sig selv. Fx kan indkomståret 2018 lige nu rettes indtil 1. maj 2022.

2. Har du pendlet til arbejde?

Corona har betydet, at mange har arbejdet mere hjemme end normalt. Derfor fremgår befordringsfradraget ikke automatisk af årsopgørelsen i år, og da hele 1,2 mio. danskere i 2020 registrerede kørselsfradrag, er der altså rigtig mange danskere, der nu skal indberette manuelt i år.

Man indberetter de km. man har kørt til og fra arbejde, og man må gerne beregne ud fra den faktiske rute, hvis den er hurtigere at køre end den rute, som Skat udregner som den korteste. Alt over 24 km. pr. dag giver fradrag.

3. Har du fået fixet ting i hjemmet eller sommerhuset?

Mange har fået ordnet ting i hjemmet under Corona-nedlukningerne, og det passer perfekt med, at der i 2021 var ekstraordinært gode vilkår for både håndværkerfradrag og servicefradrag. Begge beløb blev hævet betragteligt til 25.000 kr. pr. person, og kan fx benyttes, hvis man har fået lavet energirenoveringer, vinduespudsning og rengøring. Disse to fradrag har mange danskere tendens til at glemme, hvilket er ærgelige penge, der faktisk kan mærkes.

Med to voksne i husstanden giver det for 2021 et muligt samlet fradrag på 100.000 kr. Og det vil i så fald betyde, at man får hele 30.500 kr. tilbage i skat.

Begge fradrag er i øvrigt sat ned igen til mere normale niveauer her i 2022. Håndværkerfradraget forsvinder helt fra 1. april, og derefter vil man alene have mulighed for at fratrække serviceydelser.

4. Fik du udbetalt feriepenge eller steg i løn?

Omkring maj 2021 var der mulighed for at få udbetalt sidste halvdel af sine indefrosne feriepenge, og det benyttede over 2 mio. danskere sig af.

Hvis man har gjort brug af muligheden, og i så fald er havnet i topskatten, så vil man formentlig få en restskat, idet trækprocenten normalt ligger lavere end topskatten. Har man fx fået 30.000 kr. udbetalt og kun betalt en trækprocent på 43% i stedet for en topskat på 52%, så skylder man 2.700 kr. i skat.

5. Har du styr på dine investeringer?

Er du en af de mange danskere, der er begyndt at investere under Coronakrisen, kan det være en god ide at tjekke sin årsopgørelse, da man skal betale skat af eventuelle gevinster, ligesom tab kan trækkes fra.

Handler man ganske almindelige børsnoterede aktier og investeringsfonde, har bankerne siden 2010 automatisk indberettet alle køb og salg. Det samme gælder, hvis man har en aktiesparekonto eller pensionsopsparing. Men har man købt sine værdipapirer før 2010, købt aktier via uregulerede børser, eller har aktier opbevaret i et depot i udlandet, er der grund til at være ekstra opmærksom. Man har selv pligt til at sikre, at realiserede tab og gevinster fra fri opsparing fremgår af årsopgørelsen.

6. Har du købt eller solgt bolig i 2021

Her skal man særligt være opmærksom på de gebyrer, som man har betalt til realkreditinstituttet og banken. Fx garantiprovision og differencerente. Dem skal man i nogle tilfælde selv indberette, hvorefter de giver fradrag ligesom renteudgifter.

Sådan undgår du restskat til næste år

Hvis man gerne vil undgå at skulle betale restskat næste år, så er det forskudsregistreringen for 2022, man skal give sin opmærksomhed. Man bør tjekke om ens forventede lønindtægter, renteudgifter og fradrag ser korrekte ud. Det er nemt at tilrette forskudsregistreringen, og det kan gøres når som helst i løbet af året. Det kan være en god ide at budgettere med lidt højere løn end forventet, så der er en buffer klar til fx bonus, lønstigning, feriepenge mm.

Det er især hvis man i forvejen har en indkomst over topskattegrænsen (pt. 552.500 kr. efter 8% arbejdsmarkedsbidrag), at en øget indtægt giver risiko for en mærkbar restskat. Det skyldes at trækprocenten ikke er så høj som topskatten på ca. 52%. Har man fx en trækprocent på 44% og får en merindkomst på 40.000 kr. i løbet af året, så vil det udløse en restskat på 3.200 kr.