*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Amerikansk inflation måske forbi toppen

Inflationen i USA faldt tilbage i april. Inflationen gik fra 8,5% i marts til 8,3% i april - både fordi nogle varer (fx brugte biler) og energi gav et aftagende bidrag. Det var højere end de 8,1%, der var ventet af økonomer.

Det er stadig en tårnhøj inflation, som æder købekraften for ikke mindst amerikanere med lav indkomst, som derfor kan have ganske svært ved at få tingene til at hænge sammen.

Vi venter, at inflationen vil falde yderligere tilbage gennem året, men også sidst på året ligge højere, end vi har været vant til de seneste mange år.

Det forventede fald i inflationen kommer dels som konsekvens af, at netop den høje inflation æder købekraften og svækker efterspørgslen. Og dels fordi at inflationen ser på udviklingen i priser over 12 måneder – og høje prisstigninger henover sidste sommer og efterår gør simpelthen sammenligningsgrundlaget højere – derved kan inflationen nemt løje af.

Et godt eksempel er olieprisen som for et år siden lå lidt over 60 dollar/ tønde – men i oktober og november lå omkring 80 dollar. Dvs uden store stigninger i olieprisen, så falder inflationsbidraget herfra betydeligt.

Frederik Engholm

Chefstrateg: Beskriver og definerer de store linjer i global økonomi og investeringsforhold. Herunder Nykredits holdning til investering, rente-, valuta- og aktiemarkedet.

Relaterede Artikler