*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Danskernes humør rammer det laveste niveau nogensinde

Forbrugertilliden falder yderligere og lander på -22,4 i maj mod -20,9 i april. Tallene for maj er det laveste niveau siden statistikkens start i 1974, og dermed lavere end under den anden oliekrise, finanskrisen og seneste coronapandemien.

Det var ellers ventet, at danskerne ville komme sig en smule oven på den meget negative udvikling, som vi har set de seneste måneder. Det var helt naturligt at danskerne skruede ned for optimismen i marts, da krigen i Ukraine har forværret de økonomiske udsigter markant. Men ser vi på, hvor slemt krigen ventes at ramme danskerne, så er det fortsat mest sandsynligt, at danskerne klarer det betydeligt bedre end under de tidligere kriser.

Danskerne er ramt på flere fronter. For ikke nok med at flere danskere (end tidligere ventet) står til at skulle vinke farvel til deres job, så rækker pengene ikke så langt, når vi er nede i dagligvarebutikken eller ved tankstationen, da inflationen udhuler danskernes købekraft. Læg dertil en bølge af usikkerhed, som krisen har affødt, og så har man grundlaget for det markante fald i forbrugertilliden.

Danskerne var i forvejen ramt af voldsomme prisstigninger, hvilket er særligt problematisk, når danskernes lønninger ikke ser ud til at kunne følge med. Mange danskere oplever derfor, at deres rådighedsbeløb falder i øjeblikket.

Den lave forbrugertillid vil formentlig lægge en dæmper på privatforbruget de kommende måneder. Det kan være, at nogle danskere udskyder bilkøbet eller venter med booke årets sommerferie. I sidste ende betyder det dog lavere omsætning i danske virksomheder og dermed lavere vækst, men det er vigtigt at understrege, at vi ikke venter noget kollaps i privatforbruget.

Palle Sørensen

Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler