Beskæftigelsen trodser krigen i Ukraine og sætter ny rekord
Lønmodtagerbeskæftigelsen steg for 14. måned i træk i marts, hvor yderligere 16.000 personer kom i job. I marts var der således hele 2.947.000 lønmodtagere. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Fremgangen er således helt tilbage på niveauet, som vi så sidste år, hvor de månedlige stigninger lå mellem 10.000-36.000.

Det er voldsomt imponerende at beskæftigelsesfremgangen trodser de sorte skygger, som krigen i Ukraine har kastet over økonomien. Den stærke udvikling har været båret godt på vej af en imponerende genopretning af dansk økonomi i 2021, hvor vi både har set et stort comeback til eksporten og et stigende privatforbrug. End ikke den seneste nedlukning kunne sætte en kæp i hjulet på udviklingen.
Tempoet på arbejdsmarkedet vil formentlig dale de kommende måneder. For det første har krigen i Ukraine potentiale til at sætte en kæp i hjulet på den europæiske genopretning – det bør alt andet lige ramme arbejdsmarkedet på et tidspunkt. Samtidig er inflationen skudt så voldsomt i vejret, at danskernes privatøkonomi lider i øjeblikket – det vil også sænke aktiviteten og presse arbejdsmarkedet.
Men vi kan overhovedet ikke afvise, at vi vil se nye rekorder de næste par måneder. Ser man fx på ledigheden, så er der indikationer af, at den fortsatte ned gennem hele april og første halvdel af maj – det afspejler som regel også stigende beskæftigelse. Så det vil formentlig tage nogle måneder før pilen peger nedad.
Træerne vokser ikke ind i himlen
Hvis vi ser lidt længere ud i fremtiden, så er der markante udfordringer. Fremgangen var i forvejen udfordret, da der efterhånden ikke er mange arbejdsparate danskere, der ikke er i beskæftigelse. Det stramme arbejdsmarked vil formentlig også sætte sig i løndannelsen, så danskerne på den ene side kan se frem til en større lønfremgang, mens det på den anden side vil trække beskæftigelsen en smule ned.
Det er svært, at se arbejdsmarkedsreformer gøre en stor forskel på den korte bane. Fx fordi det ikke er muligt at sænke dimittendsatsen på denne side af et folketingsvalg, medmindre regeringen vælger at genåbne aftalen: ”Danmark kan mere I”, men også fordi mange af tiltagene først har fuld effekt på længere sigt. Med til historien hører dog, at fx mere fordelagtige modregningsregler kan gøre det mere attraktivt for ældre at blive på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension. Det kan trække arbejdsudbuddet en smule op.
Timingen af den højere pensionsalder kunne til gengæld ikke være bedre. Det er godt for beskæftigelsen, at folkepensionsalderen hæves i disse år, da det fx hæver arbejdsudbuddet med op mod 15.000 personer alene i år.

Palle Sørensen
Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.
Relaterede Artikler

Trump fyrer centralbankmedlem

Udsigt til lavere vækst herhjemme
