Lille stigning i ledigheden – men det underliggende tempo på arbejdsmarkedet var også højt i maj

Stigningen skyldes dog navnlig, at flere nytilkomne ukrainske flygtninge meldes jobparate under den nye særlov. Antallet er steget fra 800 i april til 2.600 i maj. Det underliggende tempo på arbejdsmarkedet var derfor fortsat højt i maj måned.

Det relativt beherskede stigning i ledigheden i lyset af de nytilkomne ukrainske ledige, viser tydeligt at presset på arbejdsmarkedet er historisk. Alt sammen i et situation, hvor udsigterne for økonomien er kraftigt forværret, og virksomhederne skal forholde sig til en ny en virkelighed med stigende materialeomkostninger og renter.

Meget tyder dog på, at vi kan komme til at se stigende ledighed fremadrettet. De seneste tal fra juni måned peger på, at lykken allerede er ved at vende. Erhvervstilliden er faldet og peger ikke længere på vækst, og antallet af tilmeldte ledige på jobnet er steget med ca. 9000 fra d. 4. til 26 juni, hvoraf kun en mindre del er fordrevne ukrainske flygtninge. Det peger alt andet lige i retning af stigende ledighed fremadrettet.

Der er plads til lidt højere lønninger

Frygten er i øjeblikket, at for meget pres på arbejdsmarkedet leder til højere lønkrav. De højere lønkrav leder til nye prisstigninger, der så igen vil forhøje danskernes lønkrav, og sådan fortsætter det. Alt sammen på et tidspunkt, hvor dansk inflation er presset op på det højeste niveau siden 80’erne.

Men der er faktisk plads til større lønstigninger, uden at det bliver til en overophedning. Danskerne har nemlig udvist meget stor tilbageholdenhed i lønforhandlingerne siden finanskrisen, og lønkvoten, der er et mål for, hvor stor en andel af den samlede værdigskabelse der tilgår lønmodtagerne, er faldet til 57 pct. i 2020 – historisk har lønkvoten ligget på lidt over 60 pct. Så der er lidt at give af, og måske er det ikke så forfærdeligt, hvis balancen tippes en smule i lønmodtagernes favør?

Den lave ledighed og manglen på hænder kan nu lige anes i lønningerne. Dansk arbejdsgiverforenings lønstatistik viser en årsstigning på 3,8% (på DA-området) i 1. kvartal i år. Det er 0,6 procentpoint højere end lønstigningerne i 2., 3. og 4. kvartal i 2021, hvor de årlige lønstigningstakter alle lå på 3,2%. Det er lidt højere lønstigninger, end vi har vænnet os til efter finanskrisen, men stadigvæk ikke faretruende højt. Læg dertil at lønstigningstakter i hele samfundet formentlig er betydeligt lavere, da de offentlige lønninger vokser i et mere behersket tempo, og det faktum, at lønstigninger på 3% som tommelfingerregel er fuldt foreneligt med en inflation på 2%.