*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

En bred politisk aftale om at hjælpe danskerne, med de stigende priser, har set dagens lys.

En økonomisk håndsrækning kommer ikke gratis. Det skal finansieres. Det er her den gode nyhed kommer for den danske pensionsopsparer.

Sådan kan det hjælpe danskerne til at spare mere op til pensionen

En af måderne til at finansiere den økonomiske håndsrækning, sker ved at hæve loftet for indbetaling på en aldersopsparing. I år er det muligt at indbetale 5.500 kr. på aldersopsparingen, men allerede fra næste år, 2023, vil det blive muligt at indskyde 8.500 kr.(nutidskroner). Det er godt nyt, da aldersopsparingen er relevant for alle danskere.

For alle som nærmer sig pensionsalderen er der mulighed for at indbetale ekstra meget på aldersopsparingen. I år er der mulighed for at indbetale op til 54.200 kr. fra og med det 5. indkomstår før folkepensionsalderen. Fra 2023 bliver der mulighed for at indbetale op til 56.900 kr., fra og med det 7. indkomstår før folkepensionsalderen.

Aldersopsparing er en stor fordel for alle danskere

Aldersopsparingen er en stor fordel for alle danskere, uanset indkomst og bopæl.
Når man indbetaler på en aldersopsparing er det netto kroner, dvs. man ikke får fradrag for indskuddet nu.
Til gengæld får man en lav afkastskat på 15,3 procent, når man får et afkast på aldersopsparingen, og når pengene skal udbetales igen, sker det uden at skulle betale skat.

Samtidig modregnes udbetalinger fra aldersopsparingen ikke i pensioner fra det offentlige, såsom folkepensionen, modsat en ratepension og livsvarig livrente, hvor der kan ske modregning.

Det bliver rigtig mange penge

Indbetalinger på en aldersopsparing bliver til rigtig mange penge.

Er man 40 år gammel i dag, og forventer at gå på pension i en alder af 72 år, vil man med en årlig indbetaling på 8.500 kr. få en opsparing på ca. 459.000 kr. (nutidskroner), med en forventet årlig værdistigning på 3%.
Værdistigningen er baseret på et forventet afkast af investeringer på 5% om året efter pensionsafkastskat fratrukket en antaget inflation på 2% om året.

Sæt det i perspektiv

Aldersopsparingen har været en overset opsparingsmulighed, og det er super ærligt. Det bliver nemlig til rigtig mange penge.

Indbetalinger på en aldersopsparing sker med netto kroner (efter skat), hvorimod indbetaling på en ratepension og livsvarig livrente sker med brutto kroner (før skat).

Det betyder, at hvis man indbetaler 8.500 kr. årligt på en aldersopsparing, så svarer det til at indbetale ca. 14.000 kr. på en ratepension eller livsvarig livrente med bundskat eller ca. 18.000 kr. hvis man betaler topskat.

Fakta om aldersopsparingen

En Aldersopsparing udbetales typisk på én gang, så du kan få udbetalt et større beløb frem for løbende udbetalinger. Det er muligt at få pengene udbetalt i flere portioner – og stadig indbetale til ordningen.

Får du et afkast af pengene på aldersopsparingen, vil du kun blive beskattet med 15,3 procent årligt. Du undgår at betale skat eller afgift af udbetalingerne, da du heller ikke har fradrag for indbetalingerne. Udbetalingerne bliver ikke modregnet i folkepensionen.

Jeanette Kølbek

Formueekspert

Jeanette er ekspert i privatøkonomi og forbrugertrends inden for opsparing, pension og investering. Hun navigerer danskerne sikkert gennem det privatøkonomiske landskab, så de ved at optimere deres formue kan opnå finansiel tryghed gennem hele livet.

Relaterede Artikler