Overvej frivillig indbetaling af selskabsskat senest 21. november 2022 - der kan være mange penge at spare
Ejer man et A/S eller et ApS så kan det være en fordel at lade selskabet betale frivillig selskabsskat, senest den 21. november 2022

Det er relativt dyrt at vente med at betale selskabsskatten til den forfalder. Det kan derfor være en fordel at betale frivillig acontoskat senest den 21. november, så selskabet kan undgå at betale restskattetillæg.
Vi kender ikke den præcise størrelse på restskattetillægget for 2022. Sidste år var tillægget 4,3 pct. Restskattetillægget er ikke fradragsberettiget for selskabet.
Det er muligt at betale frivillig selskabsskat senest den 21. november via TastSelv Erhverv på Skat.dk.
Der er mange penge at spare
Forventer man eksempelvis at selskabet får en restskat på en million kroner for 2022, så kan selskabet spare 43.000 kr., baseret på sidste års tillæg, ved at lave en frivillig indbetaling af selskabsskatten senest den 21. november 2022, frem for at vente til restskatten opkræves i november 2023.
Vi anbefaler at man taler med sin revisor om muligheden for at indbetale frivillig selskabsskat, så man sammen kan vurdere om det er en fordel for selskabet.

Jeanette Kølbek
Formueekspert
Relaterede Artikler

Trump fyrer centralbankmedlem

Udsigt til lavere vækst herhjemme
