*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Boligsiden har offentliggjort handelstal for oktober

Tallene viser, at antallet at der også i oktober blev solgt få boliger - det samlede antal bolighandler landede på 4.488, hvilket er det laveste i en oktober måned siden 2011.

I gennemsnit har der de seneste ti år været ca. 6.000 bolighandler om måneden. Da antallet af bolighandler toppede i det tidligere 2021 var der tæt på 10.000 bolighandler om måneden.

Boligmarkedet er under pres, og der er modvind fra stort set alle retninger

Danskernes lyst og evne til boligkøb presses fra mange sider. Rentestigninger, høj inflation, dyr energi, udsigt til høj varmeregning og generelt stor usikkerhed omkring dansk økonomi og beskæftigelse har sendt boligmarkedet årevis tilbage målt på antallet af handler og markante prisfald er den nye virkelighed. Bare det at skulle betale forbrugsudgifterne i boligen hen over vinteren kan give usikkerhed og så hopper man ikke lige sådan ud i et nyt boligkøb. Når det skorter på købere, så vil selv de som egentlig gerne vil købe have det problem, at det kan være svært at få solgt deres nuværende bolig, hvilket de fleste skal have sikret inden der kan købes en ny, og så bremser bolighandlerne endnu mere op.

Der er tale om en generel opbremsning i aktiviteten på boligmarkedet i hele landet, men faldet i salget af ejerlejligheder og huse i de dyreste områder er dog mest markant. I de dyreste områder har budgettet hos boligkøberne længe været presset til det yderste, og når så renterne stiger, så falder mange fra. Der er samtidig skrappere kreditvilkår i Hovedstadsområdet og Aarhus Kommune, og derudover så synes boligmarkedet omkring København og ejerlejlighedsmarkedet i de større byer generelt at være et lidt mere spekulativt marked, hvorfor udsigten til yderligere prisfald også kan være det, som afholder nogle fra at købe bolig netop nu.

Vi forventer at antallet af bolighandler vil have fortsat svag pil ned i det resterende af året, og at priserne på både huse og ejerlejligheder vil have faldende tendens det resterende af 2022 og igennem 2023. Boligpriserne er de seneste fire måneder faldet for både huse og ejerlejligheder, men prisniveauet er endnu ikke in sync med den nye samfundsøkonomiske virkelighed, som presser boligkøberne. Derfor forventer vi yderligerligere prisfaldet fremadrettet. Det meget lave udbud af sommerhuse til salg holder hånd under priserne på dét marked, men den samfundsøkonomiske situation vil også ramme sommerhusmarkedet- det tager bare lidt længere tid end for helårshuse.

Mira Lie Nielsen

Boligøkonom: Rådgiver og inspirerer boligejerne om boligfinansiering, boligpriser og udviklingen på boligmarkedet.

Relaterede Artikler