Nykredit er partner ved OL i Tokyo 2020

Når OL i Tokyo skydes i gang i 2020, bliver det med Nykredit som OL-partner for de danske atleter.

I 2020 skal Danmark til OL i Tokyo – og Nykredit er med som OL-partner for de danske atleter sammen med blandt andre Forenet Kredit. Med sponsoratet støtter vi de danske atleter frem mod OL, og vi kommer til at sidde helt ude på kanten af sofaen, når de rød-hvide farver skal i ilden.

 

”Vi er stolte af, at vi støtter de danske atleter, der skal kæmpe for Danmark til OL i Tokyo. Vi er ejet af en forening og vi ved, at man kommer længere sammen – derfor er vi med hele vejen”, siger Michael Rasmussen, administrerende direktør i Nykredit.

 

Danske atleter har stolte rødder i folkelige foreninger med tusinder af frivillige. Og de stærke bånd til foreningsdanmark gør det ekstra betydningsfuldt for Nykredit som foreningsejet virksomhed at være sponsor for netop de danske OL-atleter.