Nykredit på Folkemødet
Igen i år er vi med på Folkemødet på Bornholm. Vi glæder os til nogle intensive dage, hvor du er mere end velkommen til at møde os og overvære de spændende debatter.
Ligesom sidste år indtager vi solskinsøen under Folkemødet, og vi glæder os til at debattere, quizze og ikke mindst møde alle jer, der er med i dagene 15.-18. juni. Du kan finde os i debatter og arrangementer både fredag og lørdag. I år fokuserer vi primært på tre temaer: Boligmarkedet og muligheden for at få realkredit i hele Danmark, lånemuligheder for ældre og ledelse.
Hvordan hjælper vi bedst vores ældre?
Hvilke muligheder og udfordringer møder ældre i relation til rådgivning og lån? Får ældre den nødvendige rådgivning i forbindelse med opsparing, nedsparing og lån? Er der barrierer på tværs af geografi, og bliver ældre sat af i forhold til rådgivning, fordi meget er digitaliseret? Nykredits koncernchef Michael Rasmussen deltager i debatten med Dansk Folkeparti, Landdistrikternes Fællesråd, Forbrugerrådet og Ældresagen.
Arrangement: Ældre: Digitalisering, boligforhold og muligheder for lån
Placering: Finans Danmarks telt
Tid: Fredag den 16. juni kl. 10.30
Boligmarkedet og mulighed for at få realkredit i hele Danmark
Det skal være muligt at få et realkreditlån, uanset hvor du bor i Danmark. Der et af de emner, vi altid har under lup – ikke bare under Folkemødet. I den publikumsvenlige debat og quiz ”Under hammeren” kommer du en tur rundt på boligmarkedet i hele landet. Frode Munksgaard er vært og styrer slagets gang, når Hold Øst med René Christensen (DF), MF, Lennart Damsbo-Andersen (S), MF og Anders Jensen, koncerndirektør i Nykredit og Hold Vest med Benny Engelbrecht (S), MF, Christina Egelund (LA), MF, og Peter J. Mattsen, direktør for Nykredit Mægler, gætter boligpriser og debatterer boligmarked og realkredit i hele Danmark.
Arrangement: Under Hammeren
Placering: F12
Tid: Fredag den 16. juni kl. 13.30
Ledelse
Hvordan er det at stå i spidsen for svære beslutninger? Hvem er de nærmeste, man taler med, når beslutningerne er svære og kan have alvorlige konsekvenser – og kommer man i tvivl undervejs?
Ida Wohlert taler med Michael Rasmussen (koncernchef, Nykredit), Pernille Erenbjerg (CEO, TDC) og Jens Bjørn Andersen (CEO, DSV).
Arrangement: I topchefernes sko
Placering: F5 (i Primetimes telt v. Røgeriet)
Tid: Lørdag den 17. juni kl. 10.30
Skift fra én sektor til en anden kræver nye perspektiver, færdigheder og prioriteter. Men hvilke? Hør David Hellemann (koncerndirektør i Nykredit).
Arrangement: Når toplederen skifter sektor
Placering: Ledelsesscenen
Tid: Fredag den 17. juni kl. 10.30