*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Et blik på rentemødet i morgen aften - vi venter høgeagtig lempelse

Federal Reserve vil næsten med garanti sænke renten på det pengepolitiske møde i morgen aften (til 3,50-3,75%). Det på trods af den splittelse, vi har set i FOMC i de forgangne måneder.

Men efter nøgletal senest har peget på, at jobvæksten i USA står næsten stille, så synes stemningen skiftet mod et klarere flertal for en rentenedsættelse. Det har de seneste kommentarer og taler fra styringsrådets medlemmer indikeret.

Men selvom selve beslutningen er ganske sikker, så vil der med stor sandsynlighed være afvigende stemmer fra medlemmer af styringsrådet i begge retninger (Miran vil igen stemme for en større rentenedsættelse, imens Schmid og måske Musalem vil stemme for at fastholde renten uændret).

Den fremtidige kurs er mere usikker, og der vil med stor sikkerhed være betydelig uenighed om, hvad rådets medlemmer mener, er den rette politik fremadrettet. Det skyldes at USA står i en situation, hvor inflationen med et niveau omkring 3% stadig er forhøjet, mens arbejdsløsheden også ligger lidt over centralbankens skøn for ligevægtsarbejdsløsheden. De to målsætninger kræver altså modsatrettet politik.

På pressekonferencen vil vi formentlig se en høgeagtig Powell, som vil læne sig lidt imod markedets forventninger om rentesænkninger, og måske implicit give en fornemmelse af, at baren for den næste lempelse er hævet. Markedet forventer pt. to lempelser i 2026, mens vi forventer at det nye dotplot  fra styringsrådet blot vil signalere en lempelse i 2026. Det er i øvrigt i tråd med vores forventning, men risikoen er uden tvivl, at der kommer flere snarere end færre. Billet kan dog hurtigt ændre sig, da vi mangler en række nøgletal fra de sidste måneder pga. nedlukningen. Inden centralbankens næste møde i januar får vi fx to officielle jobrapporter (fra BLS), 3. kvartals BNP og inflationstal for november og december.

Vi venter som sagt en rentenedsættelse til marts, hvor jobskabelsen stadig vil være svag og arbejdsløsheden forhøjet, mens inflationen endnu ikke har toppet, som følge af toldforhøjelser. Vi ser dog arbejdsmarkedet stabilisere sig og væksten tiltage gennem første halvår, mens inflationen stadig er forhøjet, og derfor venter vi i udgangspunktet ikke flere lempelser ud over den ene i marts.

Relaterede Artikler