*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Inflation
Artikel Økonomiske analyser |

Afgiftslettelser giver stort dyk i dansk inflation i januar

Inflationen landede på 0,8% i januar. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning var inflationen 1,9% i december.

Siden finansloven for 2026 blev vedtaget har det stået klart, at dansk inflation skulle falde i januar. Den største effekt kommer fra den lavere elafgift, der er sænket til EU’s minimumssats på 0,8 øre per kWh fra tidligere 72 øre per kWh. Samtidig er særafgifterne på kaffe, chokolade og sukkervarer afskaffet.

For at sætte dagens inflationstal i perspektiv, så havde inflationen i stedet heddet 1,7%, hvis vi havde haft en uændret moms- og afgiftspolitik.

Fødevarepriserne stiger i januar efter 5 måneder med fald. Det sker på trods af afgiftslettelserne. Men det er et helt almindeligt sæsonmønster, da december stort set altid byder på særligt mange slagtilbud og dermed lave fødevarepriser. Så dagens tal bør ikke skabe bekymring for, at fødevarepriserne igen begynder at stige voldsomt.

I Nykredit venter vi en relativt lav inflation hele året. Det underliggende inflationspres er ganske moderat, så der er ikke meget, der peger i retning af fornyet prispres på den korte bane.

Palle Sørensen

Chief Economist: Describes and defines the Danish economy in broad outline. Nykredit's Chief Economist is an active voice in the public debate and provides economic analyses put into perspective of the current political conditions.

Relaterede Artikler