*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Amerikansk jobvækst stadig robust trods opbremsning

Beskæftigelsen i USA steg med 115.000 personer i april. Det kommer efter en markant stigning i marts på 185.000 (revideret en smule op), men efter betydelige udsving i månederne forinden med måneder med både store stigninger og direkte fald i beskæftigelsen.

Med dagen tal så har vi antydningen af stabilisering på et robust niveau, og det kan bekræfte formodningen om, at skiftende vejrlig og strejker har ligget bag de udsving, vi har set – og bag det hele synes den underliggende tendens at se fin ud.

Dagens tal vil reelt ikke været påvirket af krigen i Mellemøsten og de afledte olieprisstigninger. Det rammer med større forsinkelse og ventes desuden ikke at få nogen betydelig effekt på jobskabelsen i USA.

Jobvæksten har efter Liberation day kørt i meget et lavt gear, og trenden i jobskabelsen var på et tidspunkt i efteråret det rene ingenting. Men de sidste 4 måneder vidner – set under et – om en stærkere udvikling.

Dagens tal er tilpas robuste til, at Federal Reserve kan tillade sig at være mere ensidigt fokuseret på den forhøjede inflation, da jobmarkedet generelt sender et ”alt er ok”-signal.

Derfor er rentenedsættelser udskudt på kort sigt. Men vi venter, at Federal Reserve igen kan rette fokus mod rentenedsættelser sidst på året, hvis blot energiprischokket er overstået og inflationen peger klart nedad – også selvom det måtte være fra et pænt forhøjet niveau.

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit og Spar Nord

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Relaterede Artikler