Mød Camilla Søndergaard, ejerlederrådgiver i Aalborg: Den beskedne vinder

Birkelse er en by i Vendsyssel med knap 700 indbyggere. Her er Camilla Søndergaard vokset op, og det nordenfjordske fornægter sig ikke.

”Vi nordjyder er lidt… nordjyske”, griner hun. Hun er ejerlederrådgiver i Aalborg og hjælper blandt andet med at skabe overblik over økonomien og planlægge pensionen. Og selvom de nordjyske ejerledere kan minde meget om ejerledere fra andre dele af landet, skiller de sig alligevel ud.

”En ejerleder i Nordjylland siger typisk ”det er godt nok”. Og så er det virkelig godt. Så har man måske tjent en million eller mere. Så joker jeg lidt med mine kunder og siger ”det er jo godt nok, så” – og så griner vi lidt af det”.

Camilla Søndergaard kan lide at hjælpe de ildsjæle, hun møder på sit arbejde, som har viet deres liv til den forretning, de har bygget op.

”Det, der kendetegner dem, er, at de er vanvittigt engagerede. Man kan mærke ildsjælen i dem, og man får en kæmpe respekt for dem. De løber alt op selv, og det er ofte learning by doing. Og de lærer det også på den hårde måde nogle gange”, siger Camilla Søndergaard om sine kunder, der kan være alt fra tømrere, revisorer, arkitekter eller it-konsulenter, der har stablet sin egen forretning på benene.

Fra bold til bank

Det lå ikke i kortene, at Camilla Søndergaard skulle arbejde i en bank. Spoler vi tiden tilbage til 80’erne i Birkelse, blev kimen lagt til det foreningsmenneske, som Camilla Søndergaard er i dag. Som barn brugte hun det meste af tiden på fodboldbanen, hvor hendes far var træner i den lokale klub. Senere fandt hun ud af, at hun var bedre til håndbold, og som 17-årig fik hun tilbudt en kontrakt i Viborg og flyttede hjemmefra for at spille håndbold.

”Jeg rykkede teltpælene op og flyttede til en by, hvor jeg ikke kendte et øje. Jeg fatter stadig ikke, at jeg turde. Jeg tænkte ikke over, at det var noget stort, men det var det jo.”

Mens hun spillede håndbold klarede hun også gymnasiet, handelsskolen og startede som bankelev. Holdboldkarrieren stoppede med et sprængt korsbånd, en graviditet, og en konkurs i klubben, men karrieren i den finansielle sektor forsatte.

”Kombinationen af at arbejde med økonomi og med mennesker tiltaler mig. Min styrke ligger i relationen og dialogen med de mennesker, jeg møder. Og så synes jeg, det er dejligt at arbejde i en bank, der ikke er som de andre – hvor vi fx giver penge tilbage til kunderne, uanset om det er privat- eller erhvervskunder.”

Et respektfuldt samarbejde

Da Camilla Søndergaard var barn, drømte hun om at blive politibetjent. Et job, man ikke er i tvivl om, at hun også havde kunnet få succes i. Den høje, nordjyske kvinde siger, hvad hun mener, og er ikke typen, man løber om hjørner med. Hun taler lige ud af posen, men ikke så meget om egne bedrifter som om holdindsatsen på kontoret i Aalborg, hvor alle hjælper hinanden. Men hendes egen indsats bliver også af og til sat på prøve.

”Jeg tror, mange rådgivere oplever, at nye kunder lige skal se en an. For mig er det vigtigt, at vi får skabt et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde. Hvis man skal have et længerevarende samarbejde, er det vigtigt, at man vil hinanden”, siger Camilla Søndergaard.

Ejerlederne er i en helt særlig situation

Jobbet som ejerlederrådgiver kræver en god forståelse for både erhvervs- og privatøkonomi.

”De her kunder er i en helt særlig situation. De skal have rådgivning på både privat og erhverv, og de har brug for en rådgiver, der har overblikket over økonomien begge steder. Det kan jeg give dem”, siger Camilla Søndergaard.

”Jeg sparrer tit med kunderne om, hvor meget de skal tage ud i løn, hvordan de skal strikke deres pension sammen og få de rigtige forsikringer. Som selvstændig skal man have en plan for sygdom og skader, så familiens økonomi ikke er så sårbar, og så man ikke behøver at flytte fra hus og hjem, hvis uheldet er ude”.

Selv bor Camilla Søndergaard i Aalborg, nærmere bestemt i Gug, hvor hun købte hus for et år siden.

”Jeg har 105 kvadratmeter, et lille frimærke af en have og en udestue, hvor jeg kan sidde med kaffen, når jeg bliver gammel. Det betyder meget, at jeg har mit eget hjem. Jeg giver rigtig meget på jobbet og taler med mange mennesker, så jeg har brug et sted at komme hjem til, hvor jeg kan slappe helt af”.

Og der er ikke noget, der tyder på, at Camilla kommer til at flytte lige foreløbig.

”Nordjylland er mit sted. Jeg tror aldrig, jeg kommer herfra igen. Det er her, jeg føler mig hjemme. Det er her, jeg føler mig tilpas”.