Hver voksne dansker har i dag 8.200 kr. mere stående i banken end for 1 år siden

De 38 mia. svarer til, at hver voksne dansker har forøget deres bankkonti med 8.193 kr. det seneste år. Totalt set har de 4,65 mio. danskere over 18 år i gennemsnit godt 191.000 kr. stående i banken. Danskernes opsparing i bankerne vokser år for år, og har de seneste 12 måneder taget et stort hop op. Stigningen er især oparbejdet i den første del af 2018, og der ligger en række forklaringer bag.

En god bid af forklaringen på det voksende indlån skal findes i høje udbyttebetalinger og tilbagebetalt skat, der landede på bankbøgerne i 2018. Samtidig er der en række samfundsøkonomiske faktorer, som bliver ved med at give den gennemsnitlige familie flere og flere penge at råde over. Beskæftigelsen har igen slået rekord, lønningerne stiger mere end priserne på varer på supermarkedets hylder, og tilmed er vi endnu en gang vidne til et uhyre lavt renteniveau, som giver mange en kontant besparelse i deres husholdningsbudget. Men danskerne er tilbageholdne med at forbruge de ekstra penge, og derfor ser vi måned på måned, at bankbøgerne vokser.

Danskerne kan øjensynligt godt lide den tryghed, en større sum penge på kontoen giver, og det er som om danskernes behov for opsparing er blevet større de senere år. Den gamle dyd med at bruge gode tider til at polstre sig til knap så gode, er i tidsånden. Det voksende fokus på forbrugets konsekvenser for klimaet og miljøet er måske også begyndt at påvirke danskerens lyst til ikke bare at købe løs, fordi man nu en gang kan. Der er måske ikke samme status i at ankomme på job i spritnyt tøj hver uge længere, og trygheden ved at have en solid økonomisk buffer vinder derfor nok oftere i dag over den nye frakke.

Danskernes mange penge i banken er grundlæggende et sundhedstegn, og mange glæder sig over det lave renteniveau. Det er fint, når man tænker på gæld og boligkøb, men man bør være opmærksom på, at de lave renter også betyder, at der næsten ikke er nogen forretning af ens indestående i banken. Fordelen ved penge i banken er, at de kan hæves med øjeblikkelig varsel. Prisen for denne tilgængelighed er et lavt afkast –og i disse år er det tæt på nul, og derfor spiser selv lav inflation af din købekraft i fremtiden.

En tommelfingerregel er, at man maksimalt har brug for et beløb svarende til halvanden eller to månedslønninger efter skat på sin bankkonto. Har man mere end det, og har man ingen planlagte større udgifter i nær fremtid, bør man overveje en anden placering af pengene. Måske har man gæld, man kunne betale ekstra af på eller give et løft til pensionsindbetalingen. Måske kunne man investere i energiforbedring af boligen, fx nye vinduer eller efterisolere, eller måske overveje at investere nogle af pengene i aktier og obligationer. Et første skridt kan blot være at tænke over hvorfor man har så mange penge stående, og så gradvist bevæge sig over i tanker om eventuelt at foretage justeringer.