Sunde offentlige finanser bør ikke omsættes til en ekspansiv finanspolitik

Det betyder, at ØMU-gælden nu er faldet stødt siden 2014 fra et niveau på 44,3%. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP.

Dertil er overskuddet på den offentlige saldo opgjort til 0,5% i 2018, svarende til 11,3 mia. kr. Ifølge ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP.

De sunde offentlige finanser skal helt naturligt ses i sammenhæng med, at der har været solid vækst i dansk økonomi over de seneste år. Det ses ikke mindst på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er steget uafbrudt siden foråret 2013 til et nu rekordhøjt niveau. Det har bl.a. bidraget til, at antallet af offentligt forsørgede er faldet til det laveste niveau siden 1987. Der er simpelthen flere, der betaler skat via deres lønindkomst og færre, der modtager offentlig forsørgelse. Det luner naturligt i de offentlige budgetter. Dertil er privatforbruget steget pænt, og virksomhedernes skattepligtige overskud er steget pænt. Konkret er provenuet fra selskabsskatten i øjeblikket rekordhøjt.

Pas på med at bruge pengene

I en situation, hvor de offentlige kasser bugner og opsvinget herhjemme samtidig ser ud til at have toppet, kan det umiddelbart virke tillokkende at skrue lidt ekstra op for finanspolitikken. Det bør politikkerne dog være overordentlig forsigtige med. Dansk økonomi befinder sig i en højkonjunktur, hvor kapacitetsgrænsen løbende bliver testet. I en sådan situation er det sundt og helt naturligt, at væksten bremser lidt op. Forsøger politikerne sig med finanspolitisk stimulans, kan det øge risikoen for en overophedning og et senere mere dybt tilbageslag i dansk økonomi. Det er særligt en risiko her op til folketingsvalget, hvor der typisk er mange dyre politiske løfter.

Hvis der kommer en mere permanent modvind til dansk økonomi fra en ny global recession, så kan det dog være en god ide at bruge finanspolitikken mere aktivt. Her er vi heldigvis i den luksussituation, at politikkerne har gode økonomiske muligheder for at afbøde konsekvenserne af en ny globale recession via en mere aktiv finanspolitik.

Dertil er det fortsat en rigtig god ide, at politikkerne holder fast i de allerede gennemførte strukturreformer. Det gælder særligt den planlagte forhøjelse af efterløns- og pensionsalderen. Ifølge de seneste prognose fra Danmarks Statistik, så vil andelen af 20-64 årige falde tydeligt over de kommende mange år. En fortsat forøgelse af pensionsalderen er derfor nødvendig, hvis ikke vækstpotentialet i dansk økonomi skal falde mærkbart og den offentlige saldo skal gå i minus. Det er dog naturligvis en politisk vurdering. Men det er vigtigt at få slået fast, at aldringen af befolkningen i fravær af en yderligere forhøjelse af pensionsalderen vil kunne dæmpe væksten i dansk økonomi mærkbart og give et større hul i statskassen.