Danskernes bankindeståender stiger og stiger, og rentefald sikrer, at det fortsætter

I juli 2018 havde danskerne 883 mia. kr. i indlån hos bankerne, og der er derfor tale om en stigning på knap 46 mia. kr. på et år. Dermed har danskere over 18 i gennemsnit øget indlånet med ca. 10.000 kr. på 1 år. Der er dog det vigtige forbehold, at ca. 75 pct. er placeret hos den rigeste halvdel af danskerne, og derfor vil der være mange danskere som ikke genkende beløbet, når de kigger på deres konti.

År efter år har vi set danskerne have flere og flere penge stående i bankerne. Årsagen er dels helt naturlig, at det går godt i dansk økonomi i øjeblikket. Rekordmange danskere er i beskæftigelse, lønningerne stiger, inflationen er lav og samtidig er renterne faldet og faldet, hvilket har løftet den disponible indkomst, og givet mange familier mulighed for at spare op. Dertil spiller det også en rolle, at opsvinget har øget danskernes transaktionsbehov. Selvom vi sparer op, så bruger vi stadig flere penge, og har dermed behov for et større beløb i banken at trække på.

Dagens tal viser med al tydelighed, at danskerne fortsat bruger de gode tider til at polstre privatøkonomien. Forklaringen er dels, at danskerne er blevet mere forsigtige. Dertil spiller det også en væsentlig rolle, at husholdningerne ikke til fulde har omsat de seneste års betydelige fald i renteudgifterne og de rekordhøje aktieudbyttebetalinger i øget forbrug.

Sommerens rentefald vil sende endnu flere penge ind på bankbøgerne de kommende måneder

Renterne på danskernes boliglån er fortsat ned i sommermånederne, hvilket resulterede i en decideret konverteringsbølge og de laveste renter på rentetilpasningslån i historien. Rentefaldet vil fremadrettet give de mange boligejere, som har fået rentetilpasset deres variabelt forrentede realkreditlån eller omlagt et fastforrentet realkreditlån til et med lavere rente, betydelige besparelser i husholdningsbudgettet. Har man eksempelvis et F5-lån uden afdrag på 1,5 mio. kr., som blev rentetilpasset ved auktionerne i sidste uge, så vil man i løbet af det næste år stå med knap 14.000 kr. mere i hånden. Vi kan derfor forvente, at bankbøgerne vil vokse yderligere i de kommende måneder.

Overvej at spare op andre steder end på lønkontoen

Danskernes mange penge i banken er grundlæggende et sundhedstegn, der viser, at den økonomiske polstring er stor, og at danskerne har noget at stå imod med. Man bør dog være opmærksom på, at det meget lave renteniveau samtidig betyder, at man kun får en lav forretning af ens indestående i banken.

Mange danskere kunne derfor gøre sig selv en tjeneste ved at overveje, hvorfor de sparer penge op i banken, og hvornår de regner med at skulle bruge deres penge. Penge i banken egner sig bedst til uforudsete udgifter, eller til udgifter man ved, vil melde sig inden for en kortere tidsperiode.

En tommelfingerregel siger, at man maksimalt har brug for et beløb svarende til halvanden eller to månedslønninger på sin bankkonto. Har man mere end det, og har man ingen planlagte udgifter i de næste 3-5 år, bør man overveje en bedre placering af pengene. Måske har man dyr gæld, man kunne afdrage, måske kunne man investere i energiforbedring af boligen, fx nye vinduer, efterisolering eller andet som kan gøre boligen mere værd og billigere at bo i. Man kan også overveje at investere nogle af pengene med lang tidshorisont – oprette en såkaldt Aldersopsparing eller måske en børneopsparing.