*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Valutaintervention fortsætter med fornyet styrke januar – men vi tror ikke på selvstændig dansk renteforhøjelse

Nationalbanken intervenerede i januar for 12,1 mia. kr. Det har Nationalbanken netop offentliggjort i en pressemeddelelse.

Det er fjerde måned i træk, at Nationalbanken intervenerer i valutamarkedet, og samlet set har Nationalbanken nu købt danske kroner for 17,8 mia. kr. siden oktober, om end interventionerne i oktober og november var temmelig små.

Nationalbanken har i en længere periode tilladt den danske krone at ligge noget svagere end centralkursen, noget Nationalbanken tidligere helst nødigt så. Vi tror dog ikke, at Nationalbanken vil foretage en selvstændig dansk renteforhøjelse lige nu:

For det første fordi renteforhøjelser omkring os ikke rigtig ligger i kortene lige nu, hvor usikkerhed fra især coronavirus presser markederne kloden over. Snarere tværtimod, og en selvstændig dansk renteforhøjelse kan derfor tvinge Nationalbanken ud i et op-ned forløb.

For det andet lader det til, at Nationalbanken kun har interveneret i begyndelsen af januar, og at det ikke har været nødvendigt på det seneste. Det peger på, at der ikke har været et nævneværdig pres for en yderligere svækket dansk krone siden da.

Hvis der endelig bliver behov, tror vi mere på, at Nationalbanken vil benytte en renteændring hos ECB som anledning til at justere rentespændet.

Troels Kromand Danielsen

Tidligere cheføkonom i Nykredit

Relaterede Artikler