Målrettede ambitiøse tiltag er, hvad der skal til fra ECB

• Coronavirussen har ændret de økonomiske udsigter for eurozonen betydeligt
• Lagarde signalerede i sidste uge vilje til at handle på usikkerheden, men hvordan?
• Vi ser -10bp på renten, mere attraktiv likviditetsfacilitet – tilpasning af opkøb en fjernere mulighed

Corona vil ramme europæisk vækst hårdt

Coronavirussen har den seneste måned ændret de økonomiske udsigter betydeligt og dermed øget forventningerne om et modsvar fra centralbankerne. Federal Reserve nedsatte i sidste uge for første gang siden finanskrisen renten uden for den faste møderække, og i denne uge er fokus vendt mod ECB-mødet på torsdag. Virussens betydning for europæisk økonomi er endnu svær at konkretisere, men med omfattende udgangsbegrænsninger i først store dele af Norditalien og siden resten af landet og stadig mere udbredte forsøg på inddæmning over hele regionen er der ingen tvivl om, at vækststødet bliver betydeligt. Det synes også at være fortolkningen i ECB, der i sidste uge udsendte en ekstraordinær pressemeddelelse fra Christine Lagarde. I det understregede formanden tiltagende risici for de økonomiske og finansielle udsigter, og at centralbanken står klar til at levere ”appropriate and targeted measures”. 

Rentenedsættelse som symbol – likviditetstiltag målrettet SMV’er for virkning 

Vi venter en nedsættelse af indskudsrenten med 10bp til -0,6% – markedet inddiskonterer en anelse mere. Rentenedsættelsen skal måske mest bevise, at det nye tiering-system reelt sænker ECB’s ”lower bound”. Dertil vil ECB forsøge at bremse EUR-styrkelsen, der kommer af, at andre centralbanker lemper kraftigt. Men herudover vurderer vi, at betoningen af ”targeted measures” ikke er tilfældig, men meningsfuld. Det indikerer, at ECB, som vi, ser større effekt af ikke-konventionelle dele af det pengepolitiske arsenal. 

Vi venter derfor en justering af de likviditets-/lånefaciliteter, som centralbanken tilbyder bankerne i regionen. Under den nuværende usikkerhed ventes ECB at gøre disse faciliteter mere attraktive for bankerne på kort sigt for at sikre den nødvendige kreditadgang for regionens små og mellemstore virksomheder, der er stærkt afhængige af bankfinansiering. En mulighed er en lempelse af parametrene for de allerede planlagte TLTRO3-auktioner, eller alternativt introduktionen af en midlertidig stående kreditfacilitet, i begge tilfælde med incitamentsstrukturer målrettet virksomhedsudlån. Lånene kunne i udgangspunktet forrentes med indskudsrenten (-0,5% i dag), men ville i tilfælde af opfyldelse af specifikke udlånsmål kunne gøres mere attraktiv (fx tilbyde en rente på sted imellem -1,0% og -0,75%). Den tilgang vil have to fordele: For det første vil bankerne omkostningsfrit kunne optage likviditeten, da evt. overskudslikviditet fra udlånene vil kunne placeres til indskudsrenten i ECB. For det andet kompenserer centralbanken via de lempelige udlånsvilkår bankerne for den øgede kreditrisiko i et mere usikkert økonomisk miljø, hvilket især i Sydeuropa kan være med til at afhjælpe risikoen for en ny kreditklemme.

Ingen QE-justering i denne omgang
En mere kontroversiel mulighed er en ny forøgelse af de månedlige opkøb i QE-programmet, der siden efteråret har ligget på 20 mia. euro. Flere ECB-medlemmer anført af Bundesbank-chef Jens Weidmann har siden annonceringen i september advaret om de negative sideeffekter af politikken, men spørgsmålet er, om det økonomiske chok fra corona har givet anledning til en revurdering. Et større QE-program giver mere likviditet til markederne, og det understøtter i sidste ende finansielle aktiver i bred forstand. I den nuværende situation forekommer et ændret mix med et større opkøb af kreditobligationer og færre stater lige så virkningsfuldt som modvægt til en hastig spændudvidelse i det stressede markedsmiljø. Om ECB er villig til så direkte at intervenere i kreditmarkederne i perioder med markedsuro er tvivlsomt, men dog ikke utænkeligt. 

ECB kan også tænkes at betone muligheden for at genåbne OMT, der giver adgang til opkøb af stater i enkelte lande, hvor markedsadgangen klapper sammen som under gældskrisen. Man kan ikke udelukke, at markederne på et tidspunkt begynder at spekulere i Italiens kreditværdighed – det vil ECB gerne hjælpe til at modvirke i en situation som denne.

Som allerede udmeldt venter vi, at Nationalbanken ikke følger med ECB, men i stedet fastholder renten på indskudsbeviser (se link).

Prognoser fra Nykredit Markets