Krisen har bragt mindst 232.000 job i fare - men kompensationsordningerne i hjælpepakkerne virker.

Og det drejer sig om 150.000 ansatte, som virksomheder får hjælp til at dække lønudgifter for mod til gengæld at undlade at fyre sine ansatte. I alt har over 71.000 virksomheder søgt om regeringens hjælpepakker. Det viser en opgørelse fra Erhvervsministeriet.

150.000 personer svarer til 7,5% af det samlede antal private lønmodtagere (hver trettende), der udgjorde 1.998.000 personer ved udgangen af sidste år.

Dermed tegner der sig et billede af, at coronakrisen har bragt mindst 232.000 job i fare. Til de 150.000 kan man nemlig lægge de ca. 36.000 selvstændige og freelancere, som også har søgt om kompensation for deres tabte indtægter, og de ca. 46.000 flere ledige end normalt. Til sammenligning fald den private beskæftigelse med 202.000 personer under den finansielle krise i midten af 2000’erne.

Lønkompensationsordningen har dermed været med til at undgå en kraftig stigning i ledigheden herhjemme. Var de 150.000 lønmodtagere og 36.000 selvstændige i stedet blevet afskediget, ville ledigheden være steget til 12% af arbejdsstyrken. Det havde også været sværere at starte produktionen op igen, fordi virksomhederne ikke ville være sikre på at kunne få sine medarbejdere igen.

232.000 svarer til 10,6% af den samlede private beskæftigelse på 2.180.000 personer (dvs. private lønmodtagere og selvstændige).

Men det stopper ikke her, for ud over de 232.000 jobs er der et mørketal, vi endnu ikke har set. Det gælder bl.a. de personer, som midlertidigt er sendt hjem uden løn uden for lønkompensationsordningen, fx efter aftale mellem fagforening og virksomhed, og de personer som er opsagt uden at være berettiget til dagpenge. Det kan fx være noget udenlandsk arbejdskraft eller studerende. Og endelig kommer de personer, som er opsagt, men som har længere opsigelsesvarsel og derfor ikke optræder i ledighedstallene endnu. Sidstnævnte er dog en oplagt gruppe netop at søge lønkompensation for.

Lønkompensationsordningen virker: har været med til at fastholde mange job

Det primære formål med lønkompensationsordningen er at fastholde ansættelsesforholdet mellem ansatte og virksomhederne, selvom omsætningen svigter eller helt forsvinder. Og det er vigtigt, for det er med til at sikre, at vi hurtigt kan få startet produktionen op, når den sundhedsmæssige fare er reduceret. Dernæst tjener ordningen naturligvis også det formål at holde hånden under de ansatte, som ellers må afskediges eller sendes hjem, så deres købekraft i et vist omfang opretholdes.

At virksomhederne hurtigt kan åbne og være funktionsdygtige eller genstarte produktionen er med til at understøtte den genåbning, der gradvist er taget hul på herhjemme. Med de små skridt, der blev taget i sidste uge om at tillade frisører, tatovører, køreskoler og andre liberale erhverv, kan der endda være tale om, at nogle af de 150.000 ansøgninger om lønkompensation allerede har haft sit virke og ikke skal bruges i alle de fire måneder, det er muligt at søge for.

Det understreger endnu engang, hvor vigtigt det er at handle resolut og hurtigt i krisetider. Den danske regering og det danske Folketing fortjener ros for den hurtige og markante indsats med økonomisk og finansiel assistance til den danske økonomi og ikke mindst for at sikre sig bred opbakning også fra erhvervslivet og lønmodtagerne i den kritiske første fase.