Dansk inflation kravlede lidt op i august
Dansk inflation landede på 2,0% i august. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning lå inflationen på 1,7% i juli.
- Helt overordnet er dansk inflation stadigvæk helt inden for skiven. Ikke mindst i lyset af, at energipriserne er steget ret markant som konsekvens af Iran-krigen. Selv med dagens stigning, så stiger danskernes lønninger i gennemsnit en del hurtigere end priserne. Så ingen grund til bekymring for økonomi som helhed.
- Dagens stigning var ikke helt uventet. De europæiske tal pegede generelt i samme retning. Det er særligt stigninger i priser på energi, der er årsagen til stigningen i forhold til juli måned.
- Dansk inflation er underliggende en smule kraftigere end forbrugerpriserne indikerer. Det skyldes, at afgiftslempelser - herunder navnlig lavere elafgifter - stadigvæk trækker ned. Ser vi på prisudviklingen uden moms og afgifter (nettoprisindekset) så er priserne steget 2,9% det seneste år. Altså lidt mere men samtidig ikke noget, der bør vække stor bekymring.
- Vores egen prognose peger på lidt højere inflation de kommende måneder. Næste år ventes udviklingen at være nogenlunde flad. På den ene side, så trækker elafgiftslettelserne ikke længere ned, og fødevare- og serviceinflationen kan godt stige en tand på grund af andenrunde-effekter. Til gengæld peger futureskurverne på olie og gas på bedring næste år. Og i vores model, så udligner de to effekter i grove træk hinanden.
Palle Sørensen
Cheføkonom i Nykredit og Spar Nord
Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.
Relaterede Artikler
Europæisk vækst svækkes af uro og energi
PMI-indekset for eurozonen faldt fra 53,1 til 51,9 i oktober. Faldet er en del kraftigere end forventet (52,7) og trækkes særligt af servicesektoren.
Relativt betydeligt fald i forbrugertilliden i oktober
Forbrugertilliden faldt til -17,2 i oktober fra -13,7 i september. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
Beskæftigelsesfremgangen er tilbage i højt gear
Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 3600 personer i august. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning kom der kun 400 flere lønmodtagere i juli ifølge opgørelsen fra september.